Vores politik for dyrevelfærd

Mange turistseværdigheder rundt om i verden holder levende dyr på den ene eller den anden måde, uanset om det er i naturen eller i fangenskab. Hos Tripadvisor mener vi, at alle seværdigheder har et ansvar for at sikre, at alle de dyr, de har i deres varetægt, bliver behandlet ordentligt.

Vi ved, at de fleste seværdighedsudbydere handler ansvarligt og er enige i, at dyr grundlæggende skal behandles ordentligt. Men vi ved også, at standarderne for, hvad der er ordentlig behandling af dyr, afhænger af den lokale lovgivning.

Som en onlineplatform med millioner af brugere er Tripadvisor bevidst om, hvilken rolle Tripadvisor kan spille i forhold til at forbedre dyrevelfærden i turistbranchen. Derfor er vi stolte af at have indført en række brancheførende retningslinjer for dyrevelfærd, som alle oplevelser, der kan forhåndsbookes, og som sælges på vores platform, skal overholde.

Her er de komplette retningslinjer:

Fysisk kontakt med dyr i fangenskab

Tripadvisor sælger ikke billetter til eller genererer bookingindtægter fra specifikke oplevelser, hvor turister kommer i fysisk kontakt med vilde dyr i fangenskab, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Tripadvisor tillader kun salg af oplevelser, der involverer fysisk kontakt mellem gæster og vilde dyr i fangenskab under følgende omstændigheder:

  • Rørebassiner, der bruges til undervisningsformål, hvor turister er under opsyn af zoo-, akvarie- eller reservatmedarbejdere
  • Berøring af hvirvelløse dyr (som f.eks. edderkopper/insekter) til undervisningsformål, hvor turister er under opsyn af zoo-, akvarie- eller reservatmedarbejdere
  • Fodring eller berøring af dyr i fangenskab under opsyn af zoo- eller reservatmedarbejdere, hvor det er dyret, der opsøger den fysiske kontakt som en del af dyrets naturlige adfærd (dvs. dyret bedøves, lokkes eller tvinges ikke), og hvor dyret selv kan afbryde kontakten, når det ønsker det
  • Voluntørprogrammer til beskyttelse af truede dyr i zoologiske haver, akvarier eller reservater, hvor det er muligt, at der forekommer en vis grad af fysisk kontakt med et dyr

Tamme dyr

Billetter til oplevelser eller seværdigheder, der kun involverer tamme dyr, såsom ridning eller børnezooer, må sælges på Tripadvisor.

Shows og forestillinger

Tripadvisor sælger ikke billetter til eller genererer indtægter fra oplevelser, hvor vilde dyr i fangenskab eller truede dyr er tvunget til at udføre nedværdigende tricks eller anden unaturlig adfærd i det offentlige rum, eller hvor de udgør en del af et levende cirkus eller sceneunderholdning på en nedværdigende måde (herunder at efterligne mennesker f.eks. udklædning i kostumer).

Nedværdigende adfærd defineres som adfærd, hvor et dyr enten bedøves eller med magt trænes til at opføre sig på en unaturlig måde, og hvor dyret ikke får den nødvendige stimulering, motion eller dyrlægebehandling.

Hvaler og delfiner

Tripadvisor sælger ikke billetter til eller genererer direkte indtægter fra seværdigheder eller oplevelser, hvor tilfangetagne hvaler vises frem offentligt, med undtagelse af:

Hval- og delfinreservater

Der må sælges billetter til oplevelser, som finder sted på følgende typer af anlæg:

  • Ethvert reservat, der giver alle sine tilfangetagne hvaler et permanent hjem.
  • Enhver kommerciel eller nonprofitorganisation, der er ved at udvikle alternative reservater ved vandet for tilfangetagne hvaler, og som offentligt har forpligtet sig til at optage alle tilfangetagne hvaler i dette miljø på en hensigtsmæssig måde.

Et hvalreservat defineres som et vandområde ved kysten, såsom en bugt eller vig, der er hjemsted for hvaler i et så naturligt miljø som muligt, mens kvalificerede medarbejdere fører tilsyn med dem og beskytter dem.

Hvalreservater skal overholde strenge regler imod dyreavl, må ikke træne dyrene til at optræde i shows eller forestillinger for offentligheden og skal forbyde alle former for fysisk kontakt mellem gæster og dyr, herunder kontakt i vandet.

Andre anlæg

Hvis de overholder andre relevante bestemmelser i politikken, må billetter til gæsteoplevelser på følgende typer af anlæg også sælges:

Alle akkrediterede* virksomheder har officielt forpligtet sig til at implementere alle følgende procedurer:

  • Stoppe med og forebygge avl af hvaler i deres varetægt
  • Stoppe med at importere hvaler i fangenskab fra andre anlæg til offentlig fremvisning
  • Stoppe indfangning og import af vilde hvaler til offentlig fremvisning

* Akkreditering skal udstedes af et medlem af World Association of Zoos and Aquariums (WAZA)

Kampe mellem dyr eller mellem dyr og mennesker

Tripadvisor sælger ikke billetter til seværdigheder, der ikke overholder bestemmelserne i Tripadvisors registreringspolitik vedrørende påføring af skader eller drab på dyr.

Ifølge denne politik har Tripadvisor ikke registreringer for seværdigheder, hvis primære forretningsformål omfatter:

  • Påføre skader eller drab på truede arter i naturen (såsom jagt på truede dyr); og/eller
  • Påføring af skader eller drab på dyr i fangenskab (såsom seværdigheder i forbindelse med kampe mellem dyr eller mellem dyr og mennesker)
  • Fodringsdemonstrationer, der indebærer, at dyr fodres med levende dyr som underholdning (f.eks. fodring af løver med levende køer).