Tripadvisor-priser
Tripadvisors Travellers’ Choice-priser: Hvad er det, og hvordan fungerer det?
Hvad er Travellers' Choice-priserne?
Travellers' Choice-priserne hædrer de rejsendes yndlingsrejsemål, -hoteller, -restauranter, -aktiviteter med mere baseret på anmeldelser og vurderinger indsamlet fra rejsende og restaurantgæster over hele verden på Tripadvisor i løbet af en 12-måneders periode.
Tripadvisors priser blive uddelt på to niveauer: De bedste af de bedste og Travellers' Choice.
Travellers' Choice – De bedste af de bedste er vores højeste udmærkelse. Prisen tager højde for kvaliteten og antallet af anmeldelser og vurderinger fra rejsende og rangerer de allerbedste overnatningssteder, rejsemål, strande, seværdigheder, restauranter, flyselskaber og oplevelser inden for specifikke kategorier og geografiske områder, vurderet og anmeldt af rejsende. Vindere af Travellers' Choice – De bedste af de bedste er blandt de 1 % bedste på Tripadvisor.
Travellers' Choice anerkender virksomheder, der konsekvent får gode anmeldelser. Vindere af Travellers' Choice-prisen er blandt de 10 % bedste på Tripadvisor. Tripadvisors Travellers' Choice-pris hædrer udvalgte overnatningssteder, seværdigheder og restauranter, der konsekvent udviser fremragende resultater.
Hvordan udvælges vinderne?
Vinderne af Travellers' Choice-prisen udvælges ud fra kvaliteten og antallet af anmeldelser og vurderinger fra rejsende, der offentliggøres på Tripadvisor over en 12-måneders periode, samt en yderligere redaktionel proces.
For at være kvalificeret til at modtage en pris skal en ejendom, en virksomhed, et rejsemål eller en seværdighed have været registreret på Tripadvisor i mindst 12 måneder, have modtaget et vist antal anmeldelser inden for vurderingsperioden for den pågældende pris og fastholde eller overgå en minimumsboblevurdering på Tripadvisor. For specifikke underkategorier kan der gælde yderligere kriterier for at være kvalificeret til at modtage en pris – f.eks. typen af gæsteoplevelser eller faciliteter på stedet.
Tripadvisor er stolte af at kunne hjælpe et bredt og mangfoldigt udsnit af rejsende fra hele verden. Derfor forbeholder Tripadvisor sig ret til at beslutte, om en ejendom, virksomhed eller seværdighed er kvalificeret til at modtage en pris ud fra yderligere faktorer, der afspejler Tripadvisors virksomhedspolitikker og -værdier, inklusive, men ikke begrænset til:
- Alvorlige faktiske eller påståede sikkerhedshændelser hos en ejendom eller virksomhed.
- Hændelser eller handlinger, der kan have relation til påstået diskriminerende adfærd blandt personalet eller ledelsen i en ejendom eller virksomhed.
- Praksisser for dyrevelfærd, der er indført af en ejendom eller virksomhed i overensstemmelse med Tripadvisors politik for dyrevelfærd.
- Praksisser, der er i strid med Tripadvisors indholdspolitikker, herunder falske anmeldelser, trusler mod brugere eller anden praksis, der har til formål at undergrave integriteten af brugergenereret indhold på Tripadvisor.