Sådan optimerer du din seværdighedsregistrering på TripAdvisor

En seværdighedsregistrering på TripAdvisor, der er verdens største rejsewebsite, er en god mulighed for at komme i kontakt med potentielle kunder. Hvis du optimerer din registrering, kan det hjælpe dig med at appellere til rejsende og give din virksomhed et forspring i forhold til konkurrenterne. Her er otte tip til at få dig i gang:

1. Kontrollér og rediger din seværdigheds oplysninger

  • Kontrollér, at alle oplysningerne på din registrering er korrekte. Hvis du vil foretage disse og andre ændringer, er du nødt til at registrere dig som ejer, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er let og hurtigt at registrere dig!
  • Når du har registreret dig, bør du dobbelttjekke, at din virksomheds navn, adresse, telefonnummer, links til dit website og din e-mail er korrekte. Du kan foretage rettelser i ledelsescenteret ved at klikke på "Profil" i menuen foroven og vælge "Administrer registrering". På den måde kan du opdatere eller tilføje oplysninger, og som officiel repræsentant for virksomheden overskriver dine rettelser eventuelt eksisterende indhold.
  • Du bør også tilføje en beskrivelse af din ejendom. Brug denne plads til at tilføje nogle interessante oplysninger, som vil hjælpe dig med at skille dig ud fra konkurrenterne. Inkluder oplysninger om åbningstider, sæsonaktiviteter, velegnethed til børn eller grupper osv. Tilføj alt, der vil hjælpe rejsende med at vælge din seværdighed. En rejsende kan også føje en beskrivelse til din registrering, hvis du ikke har lavet en. Men hvis du indsender din egen beskrivelse, vil afsnittet "Beskrivelse fra rejsende" blive erstattet med "Ejers beskrivelse".

2. Overfør billeder

  • De rejsende vil gerne vide, hvad de kan forvente sig af din seværdighed. Jo flere billeder der er på din registrering, jo mere interesserede bliver de. Nylige undersøgelser viser, at virksomheder med 30 billeder eller derover får 41 % større interesse fra rejsende end dem, der har 10 billeder eller derunder1.
  • Du har som ejer ret til at overføre et ubegrænset antal billeder. Sørg for, at rejsende ved, hvad de kan se frem til – om det er en spændende vandretur eller en smuk udendørs park. Når du har nogle billeder, kan du vælge ét som dit primære billede, så du kan gøre et stærkt førstehåndsindtryk på de rejsende. Du kan administrere billederne af din seværdighed i ledelsescenteret. Få flere oplysninger ved at læse vores vejledning til administration af billeder.

3.  Få din registrering på kortet

Kort hjælper besøgende med at placere din seværdighed inden for det område, som de besøger, så de bedre kan planlægge deres rejse. Hvis din registrering ikke vises på kortet, eller din virksomhed vises et forkert sted, kan du opdatere det i ledelsescenteret.:

  1. Under menuen "Profil" foroven skal du klikke på "Administrer registrering".
  2. Vælg fanen "Placering" i menuen til venstre.
  3. Opdater din adresse og dit postnummer, og klik på "Send". Bemærk, at hvis din by eller dit område er forkert, skal du følge denne vejledning.
  4. Klik derefter på "Bekræft placering på kort", og slip stiften på den rette placering. Vi vil foreslå hovedindgangen eller parkeringspladsen.
  5. Klik på "Bekræft". Placeringen bliver opdateret på websitet inden for 24 timer.

4.  Føj reservationslinks til din registrering

TripAdvisor har indgået partnerskab med nogle eksterne virksomheder, så rejsende kan foretage bookinger direkte på din registrering. Hvis du gerne vil have et link på din registrering, så folk kan booke med det samme, skal du registrere din virksomhed på Viator. Hvis du allerede er Viator-partner, kan du tilføje flere produkter her (websitet er på engelsk).

5.  Opfordr kunder til at skrive anmeldelser

Jo flere anmeldelser din seværdighed har, jo mere indhold er der for rejsende at forholde sig til, før de færdiggør deres planer. Jo nyere disse anmeldelser er, jo friskere og mere relevant er indholdet for disse potentielle besøgende. Der er mange værktøjer i ledelsescenteret, som kan hjælpe dig med at få rejsende til at skrive anmeldelser, herunder widgets, vores e-mailplatform til Anmeldelsesekspressen, tilpassede kort og foldere.

6.  Føj en widget til dit websted

En god måde at udbrede nyhederne om din registrering på er ved at føje en TripAdvisor-widget til dit eget website. Widgets kan fremvise dine anmeldelser og opfordre gæster til at skrive nye. Gå til www.tripadvisor.dk/Widgets for at finde widgets for din seværdighed, og se denne vejledning for at få yderligere oplysninger om, hvordan du installerer dem.

7.  Fremvis din TripAdvisor-registrering

Vil du gerne have, at dine eksisterende kunder og forbipasserende ved, at du er registreret på TripAdvisor? Anmod om et TripAdvisor-klistermærke til dit vindue, så du kan vise kunderne, at du sætter pris på deres meninger og opfordrer dem til at anmelde din ejendom. Du kan også drage fordel af de andre værktøjer i ledelsescenteret under ”Gratis værktøjer”. Hvis du har vundet en Travellers’ Choice-pris eller et udmærkelsescertifikat, kan du også anmode om særlige klistermærker eller plaketter i ledelsescenteret.

8.  Svar på anmeldelser

Vi anbefaler på det kraftigste, at virksomhedsejere overvåger deres anmeldelser og svarer på udvalgte anmeldelser ved at skrive et svar fra ledelsen. Hvis du modtager en negativ anmeldelse, viser et svar fra ledelsen, at du tager kundeservice alvorligt, og det giver dig mulighed for at forklare, hvad du har gjort ved eventuelle problemer. Et svar fra ledelsen på en positiv anmeldelse viser, at du er opmærksom på og værdsætter feedback fra kunderne. Ved at svare regelmæssigt på anmeldelser kan din virksomhed skille sig ud og få en konkurrencemæssig fordel. Hvis du vil have flere tip til dette, kan du læse vores vejledning Sådan svarer du på anmeldelser fra rejsende på TripAdvisor.


  • 1. Phocuswright 2013

Optimer din seværdighed på TripAdvisor

Optimer din seværdighed på TripAdvisor

Sidst opdateret: 1. august 2017