6 vigtige rejsetendenser for 2016

Vi har spurgt mere end 44.000 rejsende og hotelejere om deres fremtidsplaner. Her er de svar, vi fik.

Hvorfor vil folk rejse i 2016? Hvordan beslutter disse rejsende, hvad de skal lave, og hvor de skal overnatte? Vil de bruge flere eller færre penge, end de gjorde i 2015? Og hvilken indflydelse har deres valg på rejsebranchen som helhed?

Vores seneste TripBarometer-undersøgelse besvarer alle disse spørgsmål og meget andet. TripBarometer, der er udarbejdet på vegne af Tripadvisor af den uafhængige undersøgelsesvirksomhed Ipsos, er verdens største indkvarterings- og rejseundersøgelse, som analyserer mere end 44.000 svar fra rejsende og hotelejere i hele verden.1 Hent hele rapporten fra menuen til højre, og læs videre for at se de tendenser, der vil være med til at forme rejselandskabet i 2016. 

Tendens nr. 1 – På jagt efter nye oplevelser

I det kommende år vil rejsende i alle aldre lede efter ting, de ikke har prøvet før – fra krydstogter til rejser alene og meget andet.

  • Globalt planlægger 69 % af de rejsende at prøve noget nyt i 2016.
  • 1 ud af 5 globale rejsende siger, at de vil prøve et krydstogt for første gang næste år.
  • 17 % vil prøve at rejse alene for første gang i 2016, mens 15 % vil prøve en adventurerejse for første gang.

Tendens nr. 2 – At bruge flere penge, fordi ”det er det værd”

Rejsende i hele verden er indstillet på at bruge flere penge i 2016, end de har gjort tidligere – og ikke kun på grund af højere priser.

1 ud af 3 rejsende planlægger at bruge flere penge i 2016, end de gjorde i 2015.

  • 1 ud af 3 rejsende (33 %) planlægger at bruge flere penge på at rejse i 2016, end de gjorde året før.
  • Ud af dem, der planlægger at øge deres rejsebudget, siger 49 %, at de vil gøre det, ”fordi jeg eller min familie fortjener det”.
  • 31 % siger, at de vil bruge flere penge på rejser, fordi ”det er vigtigt for mit helbred og min velvære”.

Tendens nr. 3 – Valg af rejsemål baseret på kultur og særtilbud

Nutidens rejsende har flere grunde til at vælge et rejsemål, herunder særtilbud fra indkvarteringssteder.

  • Globalt siger 47 % af de rejsende, at de har besøgt et rejsemål på grund af kulturen eller folket i det pågældende land.
  • 1 ud af 5 rejsende (21 %) har valgt et rejsemål, fordi et hotel havde et særtilbud eller en pakkerejse.
  • ”TV-turisme” bliver stadig mere populært: 1 ud af 5 globale rejsende har besøgt et rejsemål, fordi de så det i en TV-udsendelse.

Tendens nr. 4 – At være afkølet og online

Blandt de faciliteter, som de rejsende kigger efter, når de reserverer et indkvarteringssted i 2016, er aircondition og Wi-Fi.

  • Globalt siger 63 % af de rejsende, at der skal være aircondition på det sted, de vælger at overnatte. Det er mere afgørende for, at de foretager en reservation, end morgenmad (40 %) og swimmingpool (26 %) er.
  • 46 % siger, at gratis Wi-Fi på værelset er en obligatorisk facilitet – hvilket betyder, at hvis et indkvarteringssted ikke tilbyder det, ville de se sig om efter et andet sted.
  • 26 % af de rejsende siger, at de kræver, at et indkvarteringssted har superhurtig Wi-Fi, og kun 11 % er villige til at betale ekstra for denne tjeneste.

Tendens nr. 5 – Stigende værelsespriser (og optimisme)

Mange indkvarteringssteder planlægger at hæve deres værelsespriser næste år, mens de fleste hotelejere siger, at de ser positivt på rentabiliteten for 2016.

3 ud af 4 virksomhedsejere er optimistiske omkring overskud i 2016.

  • Næsten halvdelen af hotelejerne globalt planlægger at øge værelsespriserne i 2016 (47 %).
  • De fleste indkvarteringssteder øger priserne for at kompensere for højere indirekte omkostninger (65 %), men mere end en tredjedel øger priserne på grund af nyligt fuldførte renoveringer (37 %) eller på grund af øget efterspørgsel (35 %).
  • 3 ud af 4 virksomhedsejere ser positivt på rentabiliteten for 2016. De fleste af dem, der er optimistiske, siger, at det er på grund af lokale begivenheder og konferencer, som finder sted på deres markeder næste år (65 %).
  • 91 % af hotelejerne ser et stigende antal direkte reservationer som nøglen til deres virksomheds fremtid.

Tendens nr. 6 – Administration af onlineomdømme

Tilstedeværelsen på internettet er stadig vigtig: I 2016 vil virksomheder løbende holde øje med, hvad folk siger om dem på internettet.

  • 93 % af hotelejerne siger, at onlineanmeldelser fra rejsende er vigtige for deres virksomheds fremtid.
  • Administration af onlineomdømme er stadig det største investeringsområde for indkvarteringsejere i 2016 med 59 %, der vil investere mere på dette område end sidste år.

  • 1. Fremgangsmåde: TripBarometer-undersøgelsen af Tripadvisor er baseret på en online spørgeundersøgelse foretaget mellem d. 15. og d. 29. oktober 2015 af Ipsos, der er en global undersøgelsesvirksomhed. 44.782 interviews blev samlet set udført på 32 markeder, som dækker syv regioner. Undersøgelsen består af 34.026 forbrugere, som er brugere af Tripadvisors websted og medlemmer af Ipsos’ onlinepanel, der vælger at deltage i undersøgelsen og har undersøgt deres rejseplaner online inden for det sidste år, og 10.756 repræsentanter fra indkvarteringssteder, som bruger Tripadvisors gratis markedsføringsværktøjer, og det er dermed verdens største indkvarterings- og rejseundersøgelse. Forbrugerundersøgelsesdataene er vægtede, så de repræsenterer et godt udsnit af den globale onlinebefolkning, hvilket er i overensstemmelse med tidligere TripBarometer-undersøgelser. Der er også givet lige vægtning på landeniveau i erhvervsdelen af undersøgelsen.

Sidst opdateret: 14. december 2015