Succeshistorie: et hotel i Jaipur bruger Tripadvisor til at øge deres indgående markedsføring

Se, hvordan Royal Heritage Haveli tiltrækker rejsende med sponsorerede placeringer og konverterer dem med Business Advantage.

Royal Heritage Haveli er et lille familieejet boutique-hotel i Jaipur i Indien, som har vundet Travellers' Choice-prisen flere år i træk. Se, hvordan direktøren for Haveli, Shambhavi Singh, bruger Tripadvisor som en vigtig del af sin indgående markedsføringsstrategi.

Udfordring: maksimering af højsæsonen

Shambhavi bestræber sig på at få så mange rejsende som muligt til at booke i løbet af højsæsonen. "Vores højsæson er kort, så det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af den. Det er svært at fylde værelser i lavsæsonen, fordi det er meget varmt i Jaipur", siger Shambhavi.

Mange andre lokale indkvarteringssteder følger en lignende strategi. "Det er en udfordring at skille sig ud blandt vores konkurrenter i Jaipur. Vi er en lille virksomhed, der konkurrerer med kendte hoteller om et begrænset antal rejsende, der besøger området i løbet af højsæsonen. Så vi er nødt til at skille os ud fra ejendomme, der minder om vores", siger hun.

Løsning: brug af Tripadvisor til at øge deres indgående markedsføring

"For at afhjælpe denne udfordring bruger jeg indgående markedsføring til at tiltrække, konvertere, sælge til og begejstre gæster, og Tripadvisor er afgørende for min strategi", siger Shambhavi. "Indgående markedsføring skaber opmærksomhed blandt de rejsende og opbygger tillid til og troværdighed for Haveli".

Om at tiltrække gæster med sponsorerede placeringer

Shambhavi bruger sponsorerede placeringer til at hjælpe de rejsende med at finde Haveli, når de søger efter et sted at overnatte i Jaipur. "Vores antal af gæster var lavt, så vi ville gerne øge vores synlighed på Tripadvisor. Sponsorerede placeringer gør lige præcis det og er en vigtig første del af vores indgående markedsføringsstrategi", siger Shambhavi.

"Vi prøvede først det laveste budget, og vi var begejstrede for resultaterne – sponsorerede placeringer har hjulpet os med at fylde vores værelser og øge belægningen. Men for at få endnu flere visninger, klik og bookinger har vi maksimeret vores månedlige budget. Og resultaterne har været fantastiske – Haveli er blevet set 78.600 gange mere ved hjælp af vores reklamer på Tripadvisor, siden vi begyndte at bruge sponsorerede placeringer, og vi har oplevet en stigning på 20 % i antallet af bookinghenvisninger i det sidste halve år".

Shambhavi planlægger at bruge sponsorerede placeringer hele året til at øge Havelis synlighed, idet reklamerne kun vises for de rejsende, når Haveli har kapacitet på de datoer, som de søger efter. "Vi bruger reklamer til at tiltrække flere rejsende i lavsæsonen. Sidst på sæsonen bruger vi vores reklamer til at tiltrække de rejsende, der normalt ville booke hos en konkurrent. Når højsæsonen er i fuld gang, er vores mål at fylde værelser med aflysninger i sidste øjeblik ved hjælp af reklamerne", siger hun.

Om at konvertere trafik med Business Advantage

Shambhavi bruger Business Advantage til at konvertere rejsende, der besøger Havelis Tripadvisor-side til mulige kunder. "Business Advantage gør det muligt for os at præsentere Haveli fra den bedste side og få flere rejsende til vores kanaler for direkte booking. De rejsende kan let kontakte os, da vi kun er ét klik eller opkald væk, ved hjælp af kontaktoplysningerne", siger Shambhavi.

Den eksklusive billedfunktion gør Haveli levende og motiverer potentielle gæster til at vælge dette indkvarteringssted frem for konkurrenterne. "Vores billeder – især panoramabillederne og vores storyboard – formidler vores rolige og fredfyldte atmosfære og imponerer de rejsende. Vi opdaterer vores billeder regelmæssigt for at vise vores ejendom på bedste vis", siger hun.

Shambhavi anvender data til at påvirke og øge deres antal af bookinger. "Vi kan vurdere resultaterne af vores aktiver med statistikpakken og foretage justeringer. Vi kunne blandt andet se, at en tredjedel af vores klik kommer fra særtilbud – så vi har altid et særtilbud nu, fordi de har hjulpet os med at fylde værelser", forklarer Shambhavi.

Om at sælge til de rejsende

Shambhavi sælger til disse mulige kunder ved fortsat at opbygge tillid og opfordre til bookinger på Havelis website. "Når de rejsende kommer til vores hotels website, fortsætter vi den stil, som vi har lagt på Tripadvisor. Vores billeder i høj kvalitet af hotellet og værelserne understøtter det, som de rejsende har set allerede. Vores pop op-formular gør det nemt for gæster at sende en e-mail til os. Vi tilbyder også pakker for at friste de rejsende. Alt i alt sikrer vi, at det er hurtigt og nemt for dem at booke hos Haveli", siger hun.

Om at glæde gæsterne

Når gæsterne ankommer, forsøger Shambhavi og hendes team at gøre dem glade, så de efter deres ophold reklamerer for Haveli. "Vi får dem til at føle sig hjemme ved at behandle dem som familie og yde moderne bekvemmeligheder. Gæsterne sætter virkelig pris på vores tjenester – og så beder vi dem om at skrive anmeldelser og offentliggøre billeder ved hjælp af Anmeldelsesekspressen", siger hun. "Dette indhold gør til gengæld Haveli mere attraktiv over for de næste gæster, og så starter cirklen forfra på Tripadvisor".

Resultaterne: bookinger via Tripadvisor

"Sponsorerede placeringer og Business Advantage driver vores indgående markedsføringsstrategi: Vi får flere besøg på vores website, flere e-mailanmodninger og flere telefonopkald fra rejsende – og de konverterer til os", siger Shambhavi. "Ved hjælp af disse værktøjer kan vi nu konkurrere med de store kæder, hvilket er grunden til, at vi udelukkende arbejder med Tripadvisor og udnytter deres funktioner fuldt ud".

Få mest muligt ud af Tripadvisor

Styrk din overnatningsvirksomhed med vores eksklusive startpakker

Tiltræk og konverter rejsende

Få mest muligt ud af Tripadvisor

Styrk din overnatningsvirksomhed med vores eksklusive startpakker

  • Gratis prøveperiode på 30 dage
  • Gratis reklamer for op til 100 USD
  • Ingen binding

Tiltræk og konverter rejsende

Sidst opdateret: 13. august 2018