OVERSIGT

 

En oversigt over de rejsendes vej til køb

Sidst opdateret: 12. marts 2018

I dag er de rejsendes vej til køb indviklet og kompleks. Rejsende får inspiration fra forskellige kilder – fra ting, som de har set online, til reklameskilte ved vejen og deres venners rejsefortællinger. Med så mange forskellige kanaler, både online og offline, kan det være udfordrende at tage stilling til, hvor du skal investere dit markedsføringsbudget.

I et forsøg på at få flere oplysninger om, hvorfor og hvordan rejsende booker på den måde, som de gør, er vi gået sammen med comScore for at finde ud af, hvor rejsende foretager deres undersøgelser og køb, og hvad der inspirerer dem til deres næste rejse. Vi har samlet disse data i vores seneste webinar "Influencing the Traveler Path to Purchase with Tripadvisor", der præsenteres af Charles Ballard og Martin Verdon-Roe. Vi vil opfordre dig til at se hele webinaret, men hvis du ikke har tid til det, eller hvis du er på udkig efter noget, som du hurtigt kan skimme, har vi også det.

Rejsende får inspiration fra forskellige kilder – fra ting, som de har set online, til reklameskilte ved vejen og deres venners rejsefortællinger.

OVERSIGT OVER VEJEN TIL KØB

De rejsendes vej til køb består af tre faser

INSPIRATIONSFASEN er, når rejsemålet er bestemt. I denne fase, som ligger 20 uger eller mere før booking, er de rejsende åbne for inspiration og muligheder. Det er tidspunktet, hvor du skal påvirke de rejsende til at overveje dit rejsemål.

UNDERSØGELSESFASEN er der, hvor du har den største mulighed for at tiltrække opmærksomhed fra rejsende. I denne fase, der ligger 1-19 uger før booking, undersøger rejsende overnatningssteder på deres rejsemål. Dette er det vigtigste tidspunkt at blive set af rejsende på, så du bliver en del af deres indsnævrede overvejelsessæt. Det er tidspunktet, hvor du skal skille dig ud fra konkurrenterne og blive eksponeret. Læs mere om undersøgelsesfasen her.

BESLUTNINGSFASEN er som regel det primære fokus for mange hotelejere. Dette er tidspunktet, hvor rejsende endelig vælger et sted at overnatte og foretager deres booking. I denne fase er det vigtigt at gøre beslutningsprocessen så nem og enkel som muligt for de rejsende. Husk, at dette er din sidste mulighed for at påvirke rejsende til at booke hos dig, så sørg for, at du gør det godt. Læs mere om beslutningsfasen her.

HVORFOR DET BETYDER NOGET FOR DIG

Når du overvejer dine markedsføringsplaner, bør du tænke på at bruge dit budget på de områder, der har størst indflydelse på de rejsendes vej til køb.

Vi har forståelse for, at du arbejder med et begrænset budget, så vi anbefaler, at du kigger på rækkevidden af din markedsføring i hver fase, kombineret med hvilken intention din målgruppe har om at booke. Derefter skal du afveje både markedsføringsrækkevidden og bookingintentionen i alle tre faser og beslutte, hvad der er bedst for dig og din ejendom.

Inspiration > Undersøgelse > Beslutning

Her er en oversigt over hver fase og dens rækkevidde i forhold til bookingintention:

INSPIRATIONSFASEN Markedsføringsaktiviteter i denne fase har en stor rækkevidde og når et stort publikum med forskellige intentionsniveauer i forhold til booking (afhængigt af størrelsen på budgettet). Denne fase er mest velegnet til opbygge de rejsendes kendskab til dit brand.

Tip til succes i inspirationsfasen

– Fortæl din historie med billeder: Invester i inspirerende billeder og videoer
– Hold samtalen kørende: Indsaml, del og svar på anmeldelser fra rejsende.

UNDERSØGELSESFASEN Markedsføringsaktiviteter i denne fase når et mindre, mere kvalificerede publikum med en øget intention om at booke. Denne fase er mest velegnet til at få din ejendom med i de rejsendes overvejelsessæt.

Tip til succes i undersøgelsesfasen

– Fang opmærksomheden hos rejsende med reklamer: Sponsorerede placeringer på Tripadvisor er en ny reklameløsning til hotelejere, der fører trafik til din ejendom fra en højtkvalificeret målgruppe.
– Sørg for, at dine faciliteter er ajourført: De rejsende kan også filtrere søgeresultater ud fra faciliteter. Det er derfor vigtigt at inkludere det hele, så du ikke går glip af potentielle gæster.
– Læs flere tip til undersøgelsesfasen her.

BESLUTNINGSFASEN Her når din markedsføring et endnu mindre publikum, men dem, som du når, har den højeste intention om at booke. Denne fase er mest velegnet til at påvirke de rejsendes endelige beslutning om køb.

Tip til succes i beslutningsfasen

– Konverter flere kunder med Business Advantage: Hjælp rejsende med at komme i kontakt med din ejendom ved at tilføje dine kontaktoplysninger, offentliggøre særtilbud med mere.
– Opdater dit bookingwebsite: Der er fem vigtigste faktorer, som de rejsende kigger efter på et bookingwebsite, bland andet pålidelige hoteloplysninger og budskaber om "bedste pris".
– Læs flere tip til beslutningsfasen her.

Fremgangsmåde for comScores undersøgelse "Path to Purchase": Undersøgelsen "Path to Purchase" evaluerer rejserelateret onlineadfærd fra undersøgelse til køb. Undersøgelsen blev foretaget af comScore med ophavsretligt beskyttede data fra deres computerforbrugerpanel fra april til september 2017 på tværs af 12 globale markeder. Se hele rapporten her.