Billeder og videoer på Tripadvisor

Find ud af, hvordan du administrerer dine billeder og videoer på Tripadvisor.

Billeder og videoer på Tripadvisor

Vejledning til dit primære billede på Tripadvisor

Vejledning til dit primære billede på Tripadvisor Du får kun én chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk over for de rejsende. Sørg for, at det bliver godt, ved at benytte vores avancerede teknologi, der automatisk vælger dit primære billede for dig – eller følg vores tip til at vælge dit eget.

Dit primære billede er det første billede, som de rejsende ser af din ejendom. Det vises som hovedbilledet i søgeresultaterne og som det første billede i din billedkarrusel. Vi ved, at et velvalgt primært billede kan være en afgørende faktor for rejsende, når de skal vælge deres næste sted at overnatte. I hvert fald siger 79 % af de rejsende, at de tager billeder og videoer, der er offentliggjort online, i betragtning, når de booker et indkvarteringssted.*

Eftersom billeder er så vigtige for både rejsende og ejere, har vi investeret en masse tid og ressourcer i vores maskinlæringsteknologi for billeder. Denne teknologi mindsker det pres, som ejere ofte føler, når de selv skal vælge et primært billede i god kvalitet, ved automatisk at vælge et primært billede for dem.

"Automatisk valg" bruger avanceret teknologi til at analysere kvaliteten af og motivet på billeder på Tripadvisor for at vælge det bedste primære billede til en registrering. Vores teknologi ser på de fysiske egenskaber ved et billede, såsom billedopløsning og retning, samt billedets motiv, uanset om det er et indendørs- eller udendørsbillede, et billede af mennesker eller af faciliteter osv. Brugertest har indtil videre vist, at denne tilgang virker. Automatisk valgte billeder er billeder i høj opløsning i stedet for slørede billeder. De viser værelser og swimmingpools i stedet for billeder af rejsende eller badeværelser.

Denne nye tilgang bruger data til at fjerne subjektiviteten i manuelt valg af billeder og sikrer, at primære billeder er optimeret til de rejsende, der søger efter deres næste sted at overnatte. Men hvis du foretrækker at manuelt vælge dit primære billede (og fravælge funktionen "Automatisk valg"), kan du gøre det i ledelsescenteret. Læs nedenstående vejledning og bedste praksisser vedrørende valg af et primært billede.

Sådan vælger du dit primære billede manuelt
  1. Log på ledelsescenteret
  2. Klik på "Multimediecenter" under "Profil" i menuen foroven
  3. Klik på fanen "Primært billede" i venstre side
  4. Klik på "Manuelt: Vælg dit eget primære billede"
  5. Vælg det primære billede, som du gerne vil bruge, fra de viste valgmuligheder
  6. Hvis du er tilfreds med forhåndsvisningen af dit nye primære billede, der vises øverst på siden, kan du klikke på "Send"

Bemærk! Det kan tage op til tre til fem hverdage, før ændring af et primært billede træder i kraft på din side. Når du har valgt dit billede, og det er behandlet, kan du se det i multimediecenteret sammen med et datostempel og en meddelelse, der viser, at anmodningen behandles.

Krav til dit primære billede
  • Vis din ejendoms bedste egenskab(er). Dit primære billede skal repræsentere det bedste, som din ejendom har at byde på. Vælg et billede, som fremhæver det, der gør din ejendom til noget særligt. Er det den historiske facade, moderne lobby eller enestående udsigt? Vis det til de rejsende ved at fremhæve de egenskaber, der får dig til at skille dig ud, på dit primære billede.
  • Vælg godt belyste og skarpe billeder. Undgå billeder, der er mørke og/eller slørede. Størrelsen på disse billeder vil blive ændret, alt efter hvor de vises på Tripadvisor, så de skal være lette at se i alle størrelser, uanset om det er et miniaturebillede på mobilen eller et billede i fuldskærm på computeren.
  • Skift dit primære billede alt efter årstiden. De rejsende vil gerne forestille sig selv på din ejendom lige fra begyndelsen. Vælg et primært billede, der repræsenterer den årstid, som de rejsende booker til. Hvis julen f.eks. er lige rundt om hjørnet, kan du fremhæve den hyggelige pejs eller julepynten.
  • Undgå billeder af mennesker og af landskabet. Billeder af din ejendom eller af placeringen er mere nyttige for de rejsende end billeder af medarbejdere, andre rejsende eller det typiske landskab i dit område.
  • Du kan også drage fordel af Tripadvisors maskinlæring, så vælger vi automatisk billedet for dig. Spring besværet ved manuelt at vælge et primært billede over, og lad vores teknologi gøre arbejdet for dig. Hvis du ikke fravælger muligheden "Vælg automatisk primært billede", vælger vi automatisk det bedst tilgængelige billede som dit primære billede.
Sporing af effektiviteten af dine billeder...

Tip til at tage bedre billeder af din ejendom

Tip til at tage bedre billeder af din ejendom Gør det selv-tip fra professionelle hotelfotografer

Hvis et billede siger mere end tusind ord, fortæller ejendomsbillederne på din profil så potentielle kunder det, som du gerne vil have? Hvis du ikke har råd til at hyre en professionel fotograf, er der forskellige ting, du kan gøre, for at gøre dine egne billeder af ejendommen så gode som mulige.

Når rejsende er i gang med at vælge indkvarteringssteder, hjælper kvalitetsbilleder dig med at få din ejendom til at skille sig ud fra resten. Her er nogle tip fra professionelle hotelfotografer, der er baseret på de teknikker, som de bruger til deres egne kunder.

Tænk over kompositionen

"Områder med virkelig interessant belysning giver smukke billeder", siger Ken Wan, der er chef for ARC - Architectural Photography i Vancouver. Både naturligt og kunstigt lys fungerer, så længe der er nok af det. "Jeg mener også, at billeder af steder, der får beskueren til at forestille sig selv der, uanset om det er et smukt værelse med udsigt eller en udendørs pool, virker meget tiltrækkende og indbydende".

Omvendt advarer han imod at have mennesker på billederne. Det sender et signal om ejendommens målgruppe og kan afskrække dem, der ikke passer ind med det viste.

Alle typer indkvarteringssteder har brug for billeder, der viser det hele af diverse rum, især gæsternes værelser. Men der er andre billeder, som du også bør medtage i din samling.

Forsøg at inkludere:

  • naturlige billeder af personalet, der er i gang med deres arbejde
  • arkitektoniske detaljer fremhævet af naturligt lys
  • livsstilsbilleder (indretning, møbler, mad), der er taget i blødt lys
  • aftenscener, der udstråler hygge.

Undgå denne type billeder:

  • personale eller gæster, der ser direkte på kameraet
  • billeder af værelsesdøre samt tomme lobbyer og gange
  • værelser, der ikke er pæne og rene
  • uoverskuelige billeder, hvor der sker for meget (brug ikke en linse med bred vinkel eller panoramavinkel).

"Brug gerne tid på at flytte møbler, indtil kompositionen er rigtig. Glat lagnet på sengen, fjern affaldsspanden, og ret billederne på væggen". – Mark Bolton fra Mark Bolton Hotel Photography

Skab rammerne

Før du tager det første billede, bør du sørge for, at rammerne er, som de skal være. Mark Bolton fra Mark Bolton Hotel Photography i London tager billeder for hoteller i hele verden. "Brug gerne tid på at flytte møbler, indtil kompositionen er rigtig", siger han. Glat sengetøjet, fjern affaldsspanden, og ret billederne på væggen".

Du bør også tænke over tidspunktet på dagen, så du kan udnytte det naturlige lys. Tidligt om morgenen på en klar solrig dag er ideelt.

Få mest muligt ud af dit udstyr

Du behøver ikke dyrt kompliceret kameraudstyr for at tage gode billeder, men du bør gøre dig bekendt med værktøjerne og indstillingerne på kameraet for at få de bedste resultater. Det kan også være værd at investere i forholdsvis billigt tilbehør. 

Mark foreslår, at du bruger et stativ, som gør det nemmere at undgå skæve billeder. "Prøv at holde kameraet lige, når du tager billeder, så du får lige linjer og undgår trapezforvrængning", siger han. "Du kan købe et meget lille vaterpas, så det passer til dit kamera".

Han anbefaler også, at du bruger lille blænderåbning på kameraet for at få stor dybdeskarphed, hvilket gør, at både genstande i forgrunden og baggrunden kommer i fokus. Omvendt gør større blænderåbning baggrunden uskarp. Sluk elektrisk lys, og indstil ISO-værdierne til op til 400 ISO, så du ikke får for meget "støj" i billedet. Et højere ISO-nummer øger kameraets lysfølsomhed.

Ken anbefaler at tage et par prøvebilleder og se dem på en computer. "Noget, som ser rigtigt ud i virkeligheden, ser ofte underligt ud på billeder", påpeger han.

Integrer tendenser inden for fotografering

Hvis du ønsker, at dine ejendomsbilleder skal føles tidssvarende, kan du følge tendenserne inden for hotelfotografering. Bolton peger på masser af naturligt lys på billeder, med kompositioner, der fokuserer mere på livsstil (f.eks. indretning og mad) end de arkitektoniske elementer. Der er en stemning, som skildrer personlige interaktioner og øjeblikke i tiden, der taler til sanserne.

Men tendenser kommer og går, så Ken anbefaler, at du koncentrerer dig mere om det budskab, som du ønsker at sende. Livsstilsbilleder, der viser mennesker, vil virke umoderne om få år, når tøj- og hårmode har ændret sig.

Tag dig tid til at skabe en billedsamling, der får din ejendom til at stråle. Lokkende billeder sender det rette budskab til de gæster, som du ønsker at tiltrække. 

Skrevet af: http://gobigorgohomeblog.com...

Væk din virksomhed til live med videoer af ejendommen

Væk din virksomhed til live med videoer af ejendommen Man skal se tingene, før man tror på dem. Vis gæsterne, hvad de kan forvente af dit indkvarteringssted, med videoer af ejendommen, der kun er tilgængelige for abonnenter på Business Advantage.

Det kan være en udfordring at få gæster til at forstå, præcist hvad din ejendom tilbyder, men hvad hvis du kunne vise dem det? Vi præsenterer Videoer af ejendommen på Tripadvisor.

Rejsende bruger mere tid end nogensinde før på at se videoer: En nylig undersøgelse forudsiger, at video vil udgøre næsten 80 % af al global webtrafik i 2019.1 Med videoer kan brugerne få et særligt indblik i din ejendom, så du kan fange deres opmærksomhed og give dem et glimt af det, der gør dig til noget særligt.

Videoer af ejendommen giver dig mulighed for at vække dit indkvarteringssted til live ved at vise videoindhold lige ved siden af dine billeder på Tripadvisor. Gør et varigt indtryk, og udnyt fordelene ved videoer til at skabe interesse hos rejsende.

Er du klar til at skabe interesse hos potentielle gæster med videoer? Lad os komme i gang.

Sådan føjer du videoer til din Tripadvisor-registrering

Du skal have et aktivt abonnement på Business Advantage for at kunne offentliggøre videoer af ejendommen. Få flere oplysninger her: Business Advantage.

Når du har tilmeldt dig: 

  1. Log på ledelsescenteret.
  2. Under "Administrer registrering" i menuen foroven, skal du vælge "Videoer af ejendommen"
  3. Klik på fanen "Videoer af ejendommen" i venstre side.
  4. Klik på den blå knap "Tilføj flere videoer", og vælg derefter videoer fra din computer. Du kan uploade op til 30 videoer af ejendommen til din registrering.
  5. Husk at tilføje en titel for at fortælle rejsende, hvad videoen handler om. Klik derefter på "Send" for at gemme ændringerne og uploade videoen.
  6. De fleste videoer vises på din registrering inden for 30 minutter, men der kan gå op til 24 timer, før din video er tilgængelig.

Sådan opdaterer eller sletter du videoer af ejendommen:

  1. Følg trin 1-3 ovenfor for at få adgang til afsnittet "Videoer af ejendommen".
  2. Klik på den video, som du gerne vil opdatere eller slette.
  3. Hvis du vil foretage ændringer, kan du redigere titlen på videoen og klikke på "Gem opdateringer". 
  4. Hvis du vil slette en video, skal du klikke på den blå knap "Slet" nedenfor. Når du sletter en video af ejendommen, bliver den ikke længere vist på din Tripadvisor-side.

Tip til offentliggørelse af videoer af ejendommen:

  • Læs vores retningslinjer: Sørg for, at din video overholder vores retningslinjer for videoer af ejendommen, inden du offentliggør den.
  • Gør det kort: Korte klip er mere interessante. Ingen videoer bør være længere end tre minutter.
  • Skab variation: Vis forskellige områder af ejendommen – uanset om det er en gennemgang af mastersuiten, en overflyvning over den velholdte golfbane eller en velkomstvideo med dit personale. Ligesom med billeder er det bedst at fremhæve en række forskellige områder!
  • Kombiner videoer med meddelelser: Hvis du har udført noget arbejde på ejendommen, er det måske en idé at offentliggøre en video med opdateringerne sammen med en meddelelse. Dette kan hjælpe med at tiltrække rejsende.
  • Flere tip: Læs vores vejledning til at lave videoer, der ser professionelle ud, med et begrænset budget.

  • 1. https://www.l2inc.com/research/video-2016
Vi præsenterer Tripadvisors startpakker Vi præsenterer Tripadvisors startpakker
  • Forbedr din profil
  • Fremvis dine bedste anmeldelser
  • Få adgang til eksklusive data
...

Billeder på Tripadvisor: seks ofte stillede spørgsmål fra hotelejere

Billeder på Tripadvisor: seks ofte stillede spørgsmål fra hotelejere Tripadvisor-billeder vises muligvis i sektionen "Billeder fra rejsende" på din Tripadvisor-registrering. Her er svar på nogle vigtige spørgsmål, som du måske har om disse billeder:

Hvad er Tripadvisor-billeder?

Tripadvisor-billeder er professionelle billeder, der er udarbejdet eksklusivt til Tripadvisor. Oyster, som Tripadvisor Media Group opkøbte i slutningen af 2013, har specialiseret sig i at tage professionelle, ærlige billeder af hoteller. Oyster-fotograferne besøger hoteller og tager hundredvis af stillbilleder og 360 graders panoramabilleder uden omkostninger for ejendommen. Disse billeder offentliggøres derefter på både Oyster.com og Tripadvisor

Hvorfor er det en god mulighed for din ejendom?

De rejsende er vilde med billeder: De bruger mere tid på Tripadvisor-ejendomssider med over 30 billeder, og mange vil ikke booke, før de har set billeder af hotellet, kroen eller B&B'en.  Oyster-billeder hjælper dig med på en omfattende måde at fremvise alle områder af din ejendom. Disse dybdegående, objektive billeder kan hjælpe med at overbevise mulige gæster om at booke.  Derudover kan disse billeder, foruden ved at blive vist på Oyster og Tripadvisor, få eksponering gennem Oysters mediepartnere såsom USA Today, Fox News Travel, Travel Channel med mere. 

Hvad sker der, efter Oyster har besøgt mit hotel? 

Oyster behandler billederne og offentliggør dem på Oyster.com og Tripadvisor.  Du kan ikke se billederne, før de er offentliggjort. Du kan bruge billederne på dit eget website, så længe du inkluderer Oysters vandmærke og linker tilbage til Oyster.com. Oyster kan også skrive en anmeldelse af din ejendom på Oyster.com. Denne anmeldelse vises ikke på Tripadvisor. 

Hvorfor er der ikke Tripadvisor-billeder af min ejendom?

Oyster kontakter hoteller direkte for at lave aftale om Tripadvisor-billedoptagelser. Hvis du ikke har nogen Tripadvisor-billeder, har der ikke været en Oyster-fotograf på din ejendom endnu.

Der er et problem med et af Tripadvisor-billederne på min registrering. Hvad skal jeg gøre?

Indberet problemet ved at kontakte Oyster her. Hver forespørgsel bliver vurderet individuelt. 

Kan jeg fjerne et Oyster-billede fra min Tripadvisor-registrering?

Hvis du vil bede om at få et billede fjernet, skal du kontakte Oyster-support her. Hver forespørgsel bliver vurderet individuelt.

Sidst opdateret: 2. juni 2014

Billeder på Tripadvisor: bedste praksisser til overnatningssteder

Billeder på Tripadvisor: bedste praksisser til overnatningssteder Hurtige fotograferingstip, der er udviklet til at hjælpe hotelejere med at fange potentielle gæsters opmærksomhed.

Ifølge en undersøgelse fra 2015, der er foretaget af Microsoft,1, forringes den gennemsnitlige, menneskelige koncentrationsevne hurtigt. Siden 2012 er vores koncentrationsevne faldet fra 12 sekunder til blot 8 sekunder, hvilket gør den kortere end en guldfisks (som er på 9 sekunder). Med det in mente kan det virke skræmmende at skulle fastholde opmærksomheden hos dem, der besøger din Tripadvisor-side. Heldigvis tilbyder Tripadvisor-multimediecenter en række funktioner, der er nemme at bruge, som kan hjælpe dig.

Billeder fanger ikke alene rejsendes opmærksomhed og når dem på et følelsesmæssigt plan, men undersøgelser viser også, at rejsende bruger mere tid på ejendomssider med mindst 30 billeder.  Billeder er en vigtig måde at fortælle din historie på, og de hjælper besøgende med at forestille sig selv på din ejendom.  Men det handler ikke kun om at have en masse billeder – typen af billeder, som du har, er også vigtig.  Her får du vores tip til at vælge billeder, som fastholder de rejsendes interesse og påvirker deres bookingbeslutninger:

ANBEFALING: Brug professionelt udseende billeder

Smukke billeder er et must. Nu om dage er der ingen undskyldning for ikke at have professionelt udseende billeder. Men bare rolig – der er ingen grund til at styrte ud og hyre en fotograf. Du kan selv skabe professionelle billeder ved at følge vores bedste tip til at tage bedre billeder af ejendommen.

ANBEFALING: Brug ikke upersonlige standardbilleder fra et billedbureau

Denne type billeder er kedelige og mangler ægthed. Alle og enhver kan vælge generiske billeder af et værelse, en lobby eller en spiseplads, men det viser ikke kunderne, hvem du er, og hvad du tilbyder. Sådanne billeder giver også forkerte forventninger til rejsen, hvilket kan føre til dårlige anmeldelser, hvis oplevelsen ikke lever op til det, der bliver vist på billederne. Dine billeder skal fortælle din ejendoms historie og forklare, hvad der gør dig til noget særligt.

ANBEFALING: Opdater dine billeder ud fra sæsonen

Gæsterne ønsker at se, præcist hvad de kan forvente, når de besøger din ejendom, uanset hvilken sæson de ankommer i. Hvis det er midt om vinteren, er det tid til at understrege, at din lobby råder over en varm og hyggelig pejs, i stedet for at vise billederne af poolen frem. Sørg for at have dit bookingvindue ud i fremtiden in mente, når du vælger billeder. Hvis du typisk har en lang gennemsnitlig tid på bookinger, kan du begynde at føje billeder til den kommende sæson, så det stemmer overens med de rejsendes søgninger. Husk, at du skal gøre det så let som muligt for gæsterne at forestille sig selv på din ejendom.

ANBEFALING: Slet ikke billeder fra tidligere sæsoner

Selvom du kender dit typiske bookingvindue, kan det ske, at rejsende søger en rejse før eller efter denne tidsramme og ønsker at se, hvordan din ejendom ser på deres rejsedatoer. Så i stedet for at slette sæsonbestemte billeder skal du bruge fanen Administrer billeder i multimediecenteret til at justere rækkefølgen af dine billeder. Dette giver dig mulighed for at prioritere dem, der er inden for dit nuværende bookingvindue, mens der stadig er andre billeder tilgængelige for dem, som booker i sidste øjeblik eller tidligere end normalt.

ANBEFALING: Inkluder en række forskellige billeder

Potentielle gæster ønsker at se alt, hvad din ejendom har at byde på, så det er vigtigt at medtage en blanding af billeder på din registrering. Abonnenter på Business Advantage drager fordel af favoritbilleder, som giver dig mulighed for at håndplukke de første 30 billeder i din billedkarrusel. Som tommelfingerregel bør du medtage billeder af:

  • Værelser: soveværelsesområdet, opbevaringsområder, bad og eventuelle værelsesfaciliteter, der er unikke eller af høj kvalitet (teknologi, toiletfaciliteter osv.)
  • Udsigter eller udendørsarealer: facaden på din bygning, poolen, haven, hustaget, udsigten fra restauranten eller soveværelset osv.
  • Fællesområder eller indendørs faciliteter: spiseområder, lobbyen, receptionen, transport

ANBEFALING: Lad være med at inkludere hvert eneste billede fra din seneste fotosession

Billederne fra din seneste fotosession er lige kommet, og de ser smukke ud – det er fantastisk! Men husk på, at godt nok er rejsende vilde med billeder, men det kan også blive for meget. Ingen ønsker at se 10 billeder af facaden af huset eller skranken i lobbyen i forskellig belysning. Så inden du offentliggør billederne, bør du indsnævre listen for at sikre, at hvert billede viser noget unikt. Tripadvisor giver endda mulighed for at sortere dine billeder i albummer såsom hotel og faciliteter, spisning, pool og strand samt værelse/suite. Abonnenter på Business Advantage kan vælge forsidebilleder til disse albummer i multimediecenteret.

ANBEFALING: Offentliggør billeder af forskellige værelser, men medtag altid dit standardværelse

Værelsesbilleder hjælper ikke bare potentielle gæster med at beslutte, om de vil blive på din ejendom. De kan også bruges til at få gæsterne til at booke et dyrere værelse.  Lok potentielle gæster til ved at offentliggøre billeder af alle dine værelsestyper. Du skal bare huske at mærke dem præcist, så gæsterne får det rigtige indtryk af, hvor de skal bo.

ANBEFALING: Vis ikke kun de grundlæggende tilbud på din ejendom

Selvom det er vigtigt at lægge billeder op af dine standardfaciliteter, betyder det ikke, at du ikke må pifte det op med nogle sjove billeder også. Dæk de grundlæggende fakta, men glem ikke at fremhæve de enestående egenskaber ved din ejendom. Har du en suite med en enestående udsigt? Sørg for at vise det frem. Bruger du et bestemt mærke af lokal kaffe, har du en væg, der er velegnet til Instagram, eller noget luksuriøst sengetøj? Sæt fokus på det med nærbilleder, og glem ikke billedteksterne. Så vil dine gæster føle, at de får et intimt og ærligt kig ind i din virksomhed.

ANBEFALING: Bland stil og formater i dine billeder

Ligesom du bør veksle med typen af billeder, som du viser, er det også vigtigt at blande billedstilen. I stedet for bare at lægge et klassisk billede op af din hotellobby bør du også medtage nærbilleder af højdepunkter som fx receptionsskranken, et panoramabillede eller vidvinkel eller et billede af din lobby, når der er travlt. At medtage forskellige vinkler og billeder vil få gæsterne til at føle det, som om de selv er ved at udforske rummet. Abonnenter på Business Advantage bruger også værktøjer i multimediecenteret såsom Storyboard og Videoer af ejendommen til at fange rejsendes opmærksomhed og give ejendommen liv.

ANBEFALING: Overdriv ikke, hvor kunstnerisk du er med dine billeder

Selvom det er vigtigt at ændre stil og vinkel på dine billeder, bør du ikke lade dig rive for meget med. De besøgende skal stadig hurtigt kunne afgøre, hvad de kigger på. Undgå fiske-øje-billeder eller forvrængede billeder, der kan være forvirrende at se på. Det sidste, som du ønsker at gøre, er at forvirre de rejsende eller – endnu værre – få dem til at tro, at du prøver at dække over noget.

Til slut skal du huske, at ovenstående er ment som en vejledning og ikke et sæt strenge regler, som alle ejendomme skal følge. Så tag disse tip, og brug dem i din visuelle strategi online. Men bare rolig, det gør ikke noget, hvis du undlader at følge et par af dem. Når alt kommer til alt, er alle ejendomme unikke, så du skal gøre det, som virker bedst for dig, og som fortæller din autentiske historie.

Er du klar til at overføre og administrere din ejendoms billeder? Log ind på ledelsescenteret, og kom i gang.


  • 1. http://time.com/3858309/attention-spans-goldfish/
Vi præsenterer Tripadvisors startpakker Vi præsenterer Tripadvisors startpakker
  • Forbedr din profil
  • Fremvis dine bedste anmeldelser
  • Få adgang til eksklusive data
...

Sådan laver du en fantastisk reklamevideo for din virksomhed

Sådan laver du en fantastisk reklamevideo for din virksomhed Videoer er en god måde at vise potentielle gæster alt det, din ejendom har at byde på. Vi har talt med hotelejere, der selv har lavet videoer, og sammenfattet nogle tip, der kan hjælpe dig med at lave professionelle optagelser, der sætter spot på alt det bedste ved din virksomhed.

Hvordan kommer jeg i gang?

Inden du går i gang med optagelserne, skal du beslutte, hvilke dele af din ejendom du gerne vil fremhæve. Tænk over, hvad der får dig til at skille dig ud fra konkurrenterne, og fokuser med din video på disse træk.

Det er en god idé at lave en skitse over rækkefølgen af dine ønskede billeder, før du går i gang med kameraet. Det kan også være en hjælp at lave en prøveoptagelse, som du kan bruge til at finjustere dine idéer og udførelsen. Små, diskrete forbedringer og lidt øvelse kan forbedre det endelige resultat mærkbart.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Kamera

Dit valg af udstyr med udgangspunkt i kameraet er måske den mest afgørende faktor for kvaliteten af din video. Der er grundlæggende to typer udstyr: deciderede videokameraer og digitale kameraer/mobiltelefoner. Hvis du gerne vil lave en reklamevideo, der ser professionel ud, bør du bruge et rigtigt videokamera.

Stativ

Vi anbefaler kraftigt, at du anvender et stativ under optagelserne. Det er et simpelt tilbehør, men det kan betyde forskellen mellem en amatøragtig og professionel video. Det behøver ikke være dyrt, det skal bare holde kameraet stille, og det vil gøre underværker for det færdige resultat.

Lyd

Du skal vælge, om din video skal have baggrundsmusik eller vil have en person, der taler direkte til kameraet. Husk, at folk fra mange forskellige lande vil se din video, og de forstår måske ikke det sprog, der tales.

Hvis du vælger at have en fortæller, bør du investere i en mikrofon. Mange videokameraer har en retningsuafhængig mikrofon, der optager al lyd i nærheden. Ofte indfanger de uønskede lyde, såsom vindstød. En ekstern mikrofon, der tilsluttes til videokameraet, giver dig større kontrol over, hvad der bliver optaget og i hvilken kvalitet.

Hvordan får jeg min video til at se så professionel ud som muligt?

Lyssætning

En af de vigtigste overvejelser for filmskabere er kvaliteten og placeringen af deres lyssætning. Inden du trykker på optageknappen, skal du tage et godt kig på omgivelserne og sikre dig, at der er tilstrækkeligt med lys.

Når du filmer indendørs, har du større kontrol over dine omgivelser, men du skal have nok lys. Brug om nødvendigt en ekstra lyskilde, der giver naturligt lys og forhindrer grimme skygger. Det er bedst at lave en prøveoptagelse og så foretage eventuelle justeringer. Seerne bør ikke kunne se, at du har brugt ekstra lyskilder.

Som regel er det nemmere at optage udendørs. Tag et kig gennem linsen for at kontrollere, at sollyset fremhæver dit motiv i stedet for at dominere det. Videoens kvalitet og stemning afhænger i høj grad af tidspunktet, du optager den på. Inden for fotografi foretrækker man at arbejde i "den gyldne time", som er den første og sidste time med sollys, fordi det giver et flatterende og roligt lys.

Kamerabevægelser

Det er som regel bedst at lade være med at bevæge kameraet, mens du optager. Medmindre der er en god grund til, at kameraet skal bevæge sig, bør du holde det stille og lade handlingen foregå på skærmen. Det er i orden at panorere med kameraet, når det er nødvendigt, men sørg for, at billedet ikke hopper (et stativ er som sagt uvurderligt). Undgå pludselige eller rykvise kamerabevægelser. Endelig skal du undlade at gå, mens du filmer. Det giver sjældent gode resultater.

Hvordan redigerer jeg min video?

Specialeffekter og overgange

Gode optagelser har som regel ikke brug for mange specialeffekter. Overgange som udtoning, opløsning eller panorering kan være gode at bruge mellem to klip, men vær kritisk. Undlad at overdrive – alt for avancerede overgange kan ødelægge en ellers god reklamevideo. Den mest enkle metode er som regel den bedste og giver det mest professionelle resultat.

Baggrundsmusik

Når du vælger musik til din video, bør du overveje, hvilket budskab du gerne vil sende. Når det bruges rigtigt, kan musik understrege indholdet i din video og virke utroligt stærkt. Prøv forskellige sange, indtil du finder den rigtige.

Tænk på dit publikum og din ejendom. Hvis din ejendom fokuserer på afslapning, fred og ro, bør du vælge noget musik, der afspejler den stemning. Hvis dine kunder er yngre og gerne vil feste, kan du vælge mere livlig musik med et hurtigere tempo.

Få feedback

Når du har redigeret din video og har et færdigt produkt, bør du vise det til dine kolleger. Lyt til deres feedback, og overvej eventuelle ændringer, som de foreslår. Hvis du har arbejdet på videoen i et stykke tid, kan det være svært at forblive objektiv, så det kan hjælpe at høre andres mening.

Software og onlinehjælp

Mange videokameraer leveres med noget grundlæggende software til videoredigering, som burde kunne opfylde dine behov. Nogle computere har også forudinstalleret software til videoredigering. Hvis du f.eks. har en Mac, har du sandsynligvis iMovie. Hvis du får brug for at købe software, kan du se efter det på internettet og i elektronikforretninger.

Hvis du har brug for yderligere anvisninger til, hvordan du laver en reklamevideo, kan du finde et væld af vejledninger på internettet. Når du søger på nettet, bør du inkludere navnet på din software i dine søgninger. Der kan nemlig være stor forskel på fremgangsmåden alt efter program.

Hvordan lægger jeg min video op på Tripadvisor?

Kodning

Videoer på Tripadvisor vises med Flash i en opløsning på 320 x 240. Uanset hvordan din video er kodet, inden du overfører den, konverterer vi den, så den svarer til vores specifikationer. Husk, at hver video skal:

  • Fylde mindre end 100 MB
  • Være højst 10 minutter lang
  • Være i AVI-, Quicktime-, Windows Media- eller MPEG4-filformat
  • Være familievenlig

Overførsel

Følg disse trin for at overføre din video til Tripadvisor:

  • Log på ledelsescenteret på Tripadvisor (I øjeblikket skal dette gøres gennem vores engelsksprogede websteder, så du skal logge på der for at overføre dine videoer)
  • Vælg ”Manage your Tripadvisor page” og derefter ”Add/update videos” 
  • Følg anvisningerne på skærmen: Navngiv din video, beskriv den, og bekræft din ejendoms navn ved at klikke på ”Yes”. Klik derefter på ”Choose File” for at vælge din video, markér feltet for at bekræfte, at du har tilladelse til at offentliggøre den, og klik på ”Upload my video” for at indsende den.
  • Hvis din video opfylder kravene til formatering og familievenligt indhold, vises den online inden for 5 dage. 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om videoer, skal du sende en e-mail 
til video-support@tripadvisor.com.

Sidst opdateret: 26. juli 2013

Sådan fortæller du dit overnatningssteds historie med billeder

Sådan fortæller du dit overnatningssteds historie med billeder Sådan kan du bruge Business Advantage-billedværktøjer til at fange folks opmærksomhed og interesse samt få bookinger fra potentielle gæster på Tripadvisor.

Mennesker lærer med øjnene. Ifølge det amerikanske universitet MIT kan den menneskelige hjerne behandle visuelle oplysninger tre gange så hurtigt som ét ord. Tripadvisors brugere er ikke anderledes. 79 % af Tripadvisor-rejsende siger, at billeder er vigtige, når de vælger, hvor de vil booke1. Billeder i høj kvalitet kan hjælpe med at påvirke potentielle gæsters mening om dit indkvarteringssted og være en afgørende faktor, når de vælger, hvor de booker.

Derfor omfatter Business Advantage effektive værktøjer, der kan hjælpe dig med at tiltrække og påvirke potentielle gæster. Brug dem til at fortælle din historie til rejsende, og vis den oplevelse, som gæsterne kan forvente af dit indkvarteringssted.

Læs videre for at få flere oplysninger om vores Business Advantage-billedværktøjer, som kun er tilgængelige for abonnenter.

Favoritbilleder

Med Favoritbilleder kan du fremhæve en samling af billeder øverst på din billedside på Tripadvisor. Det er en værdifuld plads, der kun er tilgængelig for abonnenter, så hold de rejsendes interesse fanget ved at tilbyde et udvalg af billeder, der inspirerer og gør dem trygge ved at vælge din ejendom.

Sådan opdaterer du dine favoritbilleder:

  1. Log på ledelsescenteret
  2. Under fanen "Administrer registrering" øverst på siden skal du vælge "Favoritbilleder"
  3. Når du er i afsnittet "Favoritbilleder", skal du vælge 5-30 billeder

Forsidebilleder

Sørg for, at gæsterne ser dine bedste billeder først med funktionen Forsidebilleder.  Udvælg billeder i høj kvalitet til dine Tripadvisor-album, så du kan fange deres interesse, og vis ejendommens værelser og faciliteter frem.

Sådan opdaterer du dine forsidebilleder:

  1. Log på ledelsescenteret
  2. Under fanen "Administrer registrering" øverst på siden skal du vælge "Forsidebilleder"
  3. Når du er i afsnittet "Forsidebilleder", skal du vælge et forsidebillede til hvert af de anførte album*
  4. Når du har valgt det forsidebillede, som du gerne vil bruge, skal du klikke på "Gem"

*Bemærk! På nuværende tidspunkt er der nogle album, som du kan se i ledelsescenteret, men som ikke er synlige for potentielle gæster eller rejsende. Du kan kun ændre forsidebilleder til de album, der er synlige for potentielle gæster.

Storyboard

Storyboard omdanner dine statiske billeder og anmeldelser til en præsentation af din ejendom i høj kvalitet. Vores storyboardværktøj er let at bruge og guider dig igennem processen. Du skal bare vælge de bedste billeder, uddrag af anmeldelser og tags, så klarer vi resten for dig. Læs vores vejledning til at oprette et storyboard her.

Sådan opretter du et storyboard:

  • Log på ledelsescenteret
  • Under fanen "Administrer registrering" øverst på siden skal du vælge "Storyboard"
  • Når du er i afsnittet "Storyboard", skal du klikke på "Opret storyboard" for at begynde
  • Følg anvisningerne til hver ramme. Når du har færdiggjort alle ti klik, skal du klikke på "Offentliggør nu".

Tip til at vælge favoritbilleder, forsidebilleder og billeder til storyboard

  • Vælg billeder i høj kvalitet. Billeder skal være på mindst 1060 x 450 pixels og i .jpg-, .png- eller .gif-filformat. Vi anbefaler, at du bruger liggende billeder til favoritbilleder. Der er også en tendens til, at billeder med god belysning får flere klik end dem, der er mørkere.
  • Vis rejsende, hvad der gør din ejendom til noget særligt. Gæsterne vil gerne have et klart billede af den oplevelse, som de kan få på din ejendom. De vil gerne se billeder, der er varierede, spændende og unikke, så undgå upersonlige standardbilleder, eller flere billeder af det samme motiv.
  • Overvej at bruge interessante billeder fra rejsende. Hvis du bruger indhold fra rejsende, giver det et anderledes perspektiv, som andre rejsende vil sætte pris på. Derudover giver det virkelig en fornemmelse af, hvilken type oplevelse man kan få på din ejendom.
  • Tilføj billedtekster til dine billeder. Brugerne kan se disse tekster, så tænk på dem som billedtekster, der ville blive vist i en avis: topmoderne fitnesscenter, opvarmet swimmingpool, spisning med udsigt over søen osv.
  • Sørg for, at billederne ser godt ud i alle størrelser. Husk, at forsidebilleder er i miniaturestørrelse, mens favoritbilleder er liggende. Sørg for at vælge billeder, der ser godt ud, når de vises på disse specifikke steder. Prøv dig frem med de forskellige muligheder, indtil du finder dem, der ser bedst ud.
  • Vælg det forsidebillede, der bedst repræsenterer hele albummet. Sørg for at vælge et forsidebillede, der er fængende, så potentielle gæster får lyst til at se hele albummet.
  • Du bør vælge mindst otte favoritbilleder. Hvis du har valgt færre end fem favoritbilleder, bliver dine valg ikke gemt. Hvis du derudover kun har valgt fem billeder, og et af dem fjernes fra websitet, så vises de andre favoritbilleder ikke, før du vælger flere. Hvis du vælger otte eller flere billeder, sikrer du, at favoritbillederne stadig vises, selv om et billede bliver fjernet.
  • Til favoritbilleder og storyboard – medtag et udvalg af billeder. Fortæl hele ejendommens historie til publikum. Sørg for at variere, og inkluder mange forskellige billeder, som f.eks. ejendommen set udefra, fællesområderne, værelserne, faciliteterne osv.
  • Husk at tilføje videoer af ejendommen. Videoer af ejendommen hjælper med at gøre din ejendom levende for potentielle gæster. Læs vores vejledning, og find ud af, hvordan du uploader videoer. 

  • 1. TripBarometer fra 2016
Vi præsenterer Tripadvisors startpakker Vi præsenterer Tripadvisors startpakker
  • Forbedr din profil
  • Fremvis dine bedste anmeldelser
  • Få adgang til eksklusive data
...

Sådan kan du tilføje billeder og videoer på Tripadvisor

Sådan kan du tilføje billeder og videoer på Tripadvisor

Billeder og videoer gør mere end bare at fange opmærksomheden fra rejsende på Tripadvisor. Sammen med anmeldelser vækker visuelle medier din virksomhed til live for potentielle gæster og giver dem endnu en glimrende grund til at vælge din ejendom til deres næste rejse, måltid eller aktivitet. Her er alt, hvad du skal vide om administration af billeder og videoer på Tripadvisor.

Hvor vises mine billeder og videoer på Tripadvisor?

  • Billedkarrusellen Dette er det store afsnit med billeder øverst på din Tripadvisor-registrering. Rejsende kan bladre i karrusellen for at få et hurtigt indtryk af din virksomhed.
  • Mediefremviseren Besøgende, der klikker på "Alle billeder" eller et bestemt album i højre side af billedkarrusellen, går ind i mediefremviseren, hvor alle billeder og videoer af din ejendom er gemt.
    • For indkvarteringssteder sorteres billeder og videoer i kategorier, herunder: hotel og faciliteter, spisning, pool og strand, værelse/suite og videoer (herunder både videoer af ejendommen og storyboard). Hvis der ikke er billeder eller videoer til en bestemt kategori, vises kategorien ikke.
    • For restauranter og seværdigheder vises billeder i kronologisk rækkefølge, baseret på den dato, hvor de blev uploadet. På nuværende tidspunkt er videoer kun tilgængelige for ejere af indkvarteringssteder, der abonnerer på Business Advantage.
  • Afsnittet "Billeder" på din registreringsside (kun for indkvarteringssteder) Dette er et andet område med billedalbum, der relaterer til din registrering. Her kan gæster skimme dine album for at se alt det, som ejendommen har at byde på.

Hvilken type mediefiler vises på min Tripadvisor-registrering?

Der er op til otte forskellige slags medier tilknyttet din registrering:

  • Dit primære billedeDette er hovedbilledet, der vises først i billedkarrusellen på din Tripadvisor-registrering og på sider med søgeresultater på Tripadvisor. Du bestemmer, hvilket billede der vises her. Læs nedenfor for at få flere tip til at vælge det bedste billede.
  • Billeder fra ledelsen – Dette er billeder, som du eller en anden godkendt administrator for din ejendom uploader til Tripadvisor. Der er ingen grænser for, hvor mange billeder du kan uploade til din Tripadvisor-side – bare sørg for, at de overholder vores retningslinjer, da de ellers bliver afvist.
  • Billeder fra rejsende – Dette er billeder indsendt af rejsende. For indkvarteringssteder er disse billeder opdelt i kategorier ud fra, hvad de viser. For restauranter og seværdigheder er billeder fra rejsende blandet sammen med billeder fra ledelsen, og de vises i kronologisk rækkefølge i billedfremviseren.  
  • Professionelle billeder og panoramabilleder (hvis de er tilgængelige) – Dette er professionelle billeder, der er bestilt eksklusivt af Tripadvisor. De vises i billedkarrusellen efter billeder fra ledelsen. Få flere oplysninger om disse billeder her.
  • Storyboard (hvis det er tilgængeligt) – Storyboard er kun tilgængeligt for abonnenter på Business Advantage eller Tripadvisor Premium til restauranter. Det er en salgsfremmende præsentation af din ejendom i høj kvalitet, der kombinerer dine bedste billeder med dine bedste anmeldelser. Få flere oplysninger her.
  • Videoer af ejendommen (hvis de er tilgængelige) – Dette er videoer, som Business Advantage-abonnenter selv har uploadet. Indkvarteringssteder kan få flere oplysninger om videoer af ejendommen her
  • Favoritbilleder  (hvis de er tilgængelige) – Dette er billeder, som Business Advantage-abonnenter har valgt at fremhæve. De vises efter det primære billede i billedkarrusellen og på en separat fane i mediefremviseren.
  • Forsidebilleder (hvis de er tilgængelige) – Dette er billeder, som Business Advantage-abonnenter selv har valgt til forsiden af deres Tripadvisor-album. De vises i afsnittet "Billeder", så besøgende kan se dine bedste værelser og ejendommens faciliteter.

Hvordan kan jeg uploade billeder til Tripadvisor?

  1. Log på ledelsescenteret.
  2. Under "Administrer registrering" i menuen foroven skal du vælge "Billeder".
  3. Klik på knappen "Tilføj flere billeder" øverst til højre.
  4. Derefter skal du vælge billeder fra din computer eller trække og slippe dem direkte ind i værktøjet til upload af billeder. 
  5. Klik i det relevante felt for at bekræfte, at du er repræsentant for virksomheden, og at du har ret til at offentliggøre billedet.
  6. Klik derefter på knappen "Upload".

Hvordan kan jeg uploade videoer til Tripadvisor?

På nuværende tidspunkt er det kun Business Advantage-abonnenter, der kan uploade videoer til deres Tripadvisor-registreringer. Sådan tilføjer du videoer af ejendommen:

  • Gå til ledelsescenteret.
  • Under "Administrer registrering" i menuen foroven skal du klikke på "Videoer af ejendommen".
  • Her kan du tilføje, fjerne eller opdatere titler på videoer af ejendommen.

Læs vores vejledning til videoer af ejendommen.

Hvordan vælger jeg et primært billede?

Sådan vælger du et primært billede:

  1. Log på ledelsescenteret.
  2. Under "Administrer registrering" i menuen foroven skal du klikke på "Billeder".
  3. Klik på fanen "Primært billede" i venstre side.
  4. Klik på "Skift billede".
  5. Vælg det primære billede, som du gerne vil bruge, fra valgmulighederne.
  6. Hvis du er tilfreds med forhåndsvisningen af dit nye primære billede, der vises øverst på siden, skal du klikke på "Gem".

Det kan tage tre til fem hverdage, før denne ændring træder i kraft på din Tripadvisor-side. Når din anmodning om et primært billede behandles, vil du se det øverst på siden "Multimediecenter" sammen med et datostempel og en meddelelse om, at anmodningen behandles.

Tip til valg af primært billede:

  • Vælg et liggende billede, der er mindst 1200 pixels bredt og 628 pixels højt.
  • Undgå at vælge et primært billede, der indeholder en billedmontage, et vandmærke eller har tekst oven på billedet.
  • Billedet skal overholde vores retningslinjer.

Bemærk! Hvis du ikke uploader et billede, vælger vi et for dig (men vi foretrækker, at du selv vælger et). 

Hvordan kan jeg administrere mine billeder fra ledelsen, når de er på Tripadvisor?

Brug fanen "Administrer billeder" i multimediecenteret til at: 

  • se en oversigt over alle billeder, som du har uploadet* 
  • tilføje flere billeder
  • angive et primært billede
  • tagge og opdatere billedtekster på billeder fra ledelsen.

*Indkvarteringssteder kan trække og slippe billeder for at ændre den rækkefølge, som de vises i på deres Tripadvisor-side.

Der er noget galt med et af mine billeder. Hvad kan jeg gøre?

Hvis der er problemer med et billede fra ledelsen, kan du slette det og uploade det igen. Hvis der er problemer med billeder fra rejsende og professionelle billeder, skal du vælge det billede, som du gerne vil indberette, og klikke på flaget "Indberet" nederst til højre. Når du har klikket på flaget, skal du vælge, hvad der er galt med billedet.

Hvordan får jeg mest ud af mine billeder?

  • Vis det bedste, som din ejendom har at byde på. Vælg et primært billede, der viser det bedste, som din ejendom har at byde på. Sørg for at opdatere det med jævne mellemrum for at vise kunder nyt og relevant indhold. Ved at skifte billedet hver 2.-3. måned – eller efter årstid – kan du gøre de besøgende, der undersøger dit rejsemål, mere interesserede. 
  • Upload mere end 10 billeder. Det motiverer besøgende til at bruge længere tid på din ejendoms registreringsside.
  • Upload materiale i høj kvalitet. Et billede i høj opløsning burde forblive skarpt og tydeligt, selvom det vises i forskellige størrelser på computer, tablet eller mobiltelefon. 
  • Giv kunderne lyst til at vælge dig! Tilføj billeder, der afspejler de nyeste tiltag på din ejendom, f.eks. særlige begivenheder eller opgraderinger af faciliteter. Vælg billeder, der udtrykker det unikke og mindeværdige ved din ejendom. 
  • Offentliggør forskellige billeder af din ejendom. Undgå kun at uploade billeder, der viser det samme sted (f.eks. flere billeder af restauranten). Vis i stedet forskellige billeder, der fremviser det, som du har at byde på (udendørs, indendørs, nogle faciliteter osv.).
  • Husk at tilføje billedtekst. Besøgende kan klikke igennem billeder hurtigt, så sørg for at tilføje billedtekst, der fremhæver de bedste ting ved hvert billede.
Vi præsenterer Tripadvisors startpakker Vi præsenterer Tripadvisors startpakker {{insights_w5559_ba_body}}...

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Mediedistributører og billeder af ejendomme på Tripadvisor

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Mediedistributører og billeder af ejendomme på Tripadvisor Få flere oplysninger om, hvordan indhold fra mediedistributionspartnere vises på Tripadvisors registreringer for indkvarteringssteder. Hvad er mediedistributører? Nogle hotelejere ansætter teknologivirksomheder som ICE Portal eller Leonardo til at administrere og distribuere et udvalg af billeder for deres ejendomme i overensstemmelse med deres behov. En fordel ved at samarbejde med mediedistributører er, at de sikrer, at dine billeder holdes opdaterede og ensartede på tværs af alle de steder, hvor rejsende kan finde dig. Hvordan samarbejder Tripadvisor med mediedistributører? Tripadvisor modtager et direkte feed med opdateringer fra globale mediedistributører som ICE Portal og Leonardo. Disse feeds angiver, hvilke billeder der skal vises for hver af distributørens kunder. Hvordan vises disse billeder på Tripadvisor-registreringer? Fordi billederne leveres på vegne af hotellet, vises de i kategorien "Billeder fra ledelsen" i ejendommens billedgalleri. Hvert billede vil også være mærket med navnet på den distributør, der har leveret billedet. Hvad hvis der er et problem med et billede fra en mediedistributør?...

Få mest muligt ud af Tripadvisor

Styrk din overnatningsvirksomhed med vores eksklusive startpakker