Den mest besøgte nationalpark i USA, Great Smoky Mountains National Park, dækker knap 2100 km2 fredet skov langs grænsen mellem North Carolina og Tennessee. Med sin centrale beliggenhed er Gatlinburg et godt udgangspunkt, når man vil udforske parkens flere hundrede vandrestier, dyrke riverrafting, fiskeri, ridning, se på vilde dyr eller deltage i de talrige øvrige udendørs udfordringer. Efter vandreturen i bjergene er det muligt at tage en elevator de godt 100 meter til toppen af Gatlinburg Space Needle, hvorfra der er en enestående udsigt over Smoky Mountains og det omkringliggende område. Børnene vil elske en tur i forlystelsescentret ved siden af Space Needle, som er fyldt med spændende forlystelser og spil. Et besøg i Ripley's Aquarium byder på yderligere sjov for hele familien. Her kan du blandt andet se en lagune fuld af hajer. Dollywood, som ligger i nærliggende Pigeon Forge, er et "must" for alle Dolly Parton-fan. Denne store forlystelsespark indeholder forlystelser og attraktioner, som er inspireret af den populære countrysangers kærlighed til musikken, Smoky Mountains og traditionel sydstatslig gæstfrihed.