Dejligt ophold i en lærkerede.
Vi har nydt to dage i en lærkerede, det var så fint og og pæne omgivelser, og det fungerer godt med morgenmaden man kan gå på cafeen og få, eller hente.
Morgenmads damen var sød, hjælpsom og smilende.
Jeg synes det var lidt dyrt i spaen, jeg var der en time en morgen, og betalte 80 kr for det. Da vi ankom sagde den søde dame i receptionen, at vi kunne komme i spaen begge to, for ialt 68 kr.
Jeg gad ikke sige noget men betalte bare de 80 kr.
Vi havde bestilt tapas til ankomstdag, lækkert og dejligt brød, gode ting på fadet.
I køkkenet ville jeg sætte en hylde op på højre side af vasken, en som der er i venstre side. Til tallerkener. Det fylder på den knappe bordplads.
På sedlen med praktiske oplysninger, synes jeg der skal påføres udtjekning inden kl 10. Det står der ikke noget om. Jeg ledte længe i gammel mail for at finde det. Og hynderne til solsengene bør der også stå om, at de ligger under sengene.
Lækkert med gode badeprodukter- man behøver absolut ikke selv tage noget med.
Tip top ophold- derfor 5 stjerner herfra.