Egentlig skulle vi ikke have været rejst på ferie nu, og da slet ikke til Næstved for at bo på et ældre hotel beliggende i byens havneområde med udsigt til omkringliggende siloer, boligblokke, etc.
Imidlertid har regeringen ved flere lejligheder opfordret danskerne til aktivt at støtte det pandemi-ramte danske erhvervsliv, herunder turisterhvervet. Så da min hustru her midt i hedebølgen havde fundet det, som hun mente var ”en lille perle” i form af Hotel Kirstine i Næstved, og hotellet ovenikøbet kunne tilbyde et økonomisk favorabelt 3-dages ophold, så slog vi til. Så kunne opholdet samtidig danne bagtæppe for fejring af hendes fødselsdag.
Ved ankomsten blev vi begge bekræftet i antagelsen om, at der faktisk var tale om ”en lille perle” trods beliggenheden. Hotellet forekom hyggeligt, rent og pænt vedligeholdt, og betjeningen i hotellets restaurant, der tillige har en dejlig overdækket udeservering, forekom på ankomstdagen venlig og professionel. Jeg skulle dog snart erfare, at adgang til denne udeservering om aftenen var forbeholdt andre gæster end os.
Adgangen til hotellets restaurant blev styret og fordelt af receptionen ved brug af en blyant, viskelæder og en papirtegning over bordene i restauranten.
Efter at have siddet og spist inden for på restauranten i bagende varme den første aften, rettede jeg dagen efter (min hustrus fødselsdag) henvendelse til receptionen for at høre, om ikke det var muligt at få lov til at spise aftensmaden uden for. Jeg talte med receptionisten, da en anden uniformeret person pludselig overtog samtalen uden at præsentere sig. Her fik jeg at vide, at vi ikke ville kunne få et bord i den overdækkende udeservering, da de handlede efter ”først til mølle”-princippet (hvad vi ikke havde fået informationer om ved ankomsten dagen forinden), og at alle borde var optaget. Jeg blev meget indigneret over den måde, hvorpå jeg blev afvist, det virkede som om, at personen nød at eksekvere sin formelle autoritet. Jeg følte, at jeg blev talt ned til, og der var absolut ikke snerten af et ønske om at imødekomme os som gæster, f.eks. i tilfælde af afbud fra andre gæster. Jeg gjorde opmærksom på, at vi i lighed med en række andre gæster jo havde flere dages ophold, og her måtte vi så erfare, at der var andre gæster, der havde været mere smarte end os, nemlig at bestille bord i den overdækkende udeservering over flere dage i træk på de samme pladser (eller måske havde de bare betalt fuld pris for opholdet?). Under alle omstændigheder gik det for sent op for os, hvordan tingene hang sammen på Hotel Kirstine.
Om aftenen på 2. dagen - altså på min hustrus fødselsdag - blev middagen på ny indtaget i bagende hede og i tung luft uden de store muligheder for udluftning samt i en trykket stemning. Når man som gæst først har fået en sådan negativ kundeoplevelse med en repræsentant for hotellet, så ser man pludselig tingene i et lidt andet og mere kritisk lys og får fokus på selv små ting, der ikke fungerer, hvad der ellers ikke ville have været tilfældet. Så under vores middag blev eksempelvis den ubehagelige, indeklemte lugt af fisk, der var på vores hotelgang ved ankomsten, nu til et samtaleemne, ligesom den manglende opvartning under middagen på 2. dagen sammenlignet med den første aften. På 2. dagen sad vi således med forretten i over 50 minutter, uden at nogen af tjenerne kikkede vores vej (men det var vi ikke alene om at opleve), og det er på trods af, at restauranten ikke var fyldt op som følge af myndighedernes COVID19-restriktioner. Ligeledes fokuserede vi også pludselig på de primitive COVID19-foranstaltninger, som hotellet havde etableret ved en helt almindelig gammeldags morgenmadsbuffet med egenbetjening uden proaktivt tilsyn, og hvor man bl.a. skulle benytte plasticposer - og ikke plastic- eller vinylhandsker - til at lave egenservice. Poserne blev ved med at falde af hænderne, og jeg skal i øvrigt tilføje, at det er svært at håndtere en varm kop kaffe med glatte poser om hænderne. Og sådan var der flere andre ting, som nu kom op til overfladen og overskyggede de indledende positive indtryk af stedet.
Så vi fik ødelagt min hustrus fødselsdagsfejring i tung varm luft inde i restauranten med snak om små dumme ting, der lige pludselig overskyggede alt andet, blot fordi én enkelt medarbejder ikke forstod at tale ordentlig til en gæst.
Ved afrejsen fik vi udleveret en ”travelbag” som alle andre gæster, hvorpå der står ”Hotel Kirstine takker for besøget – På glædeligt gensyn”, men der bliver intet gensyn fra vores side. Jeg har lovet min hustru, at hun inden for den nærmeste fremtid nok skal få en ordentlig fødselsdagsaften på et andet firstjernet hotel i Danmark på et sted, der tager begrebet ”kundeservice” seriøst.