Castelfranco’s Duomo blev tegnet af arkitekten Francesco Maria Preti (1701 – 1774). Kirken stod færdigbygget i 1745. For at få plads til byens nye katedral nedrev man en tidligere romansk kirke, og også en del af bymuren omkring Castelfranco blev fjernet.
Preti lod sig inspirere af Andrea Palladio’s berømte Chiesa del Redentore i Venezia. Facaden man ser, skyldes dog ikke Preti, for den kom først til i 1892 – 1892 efter tegninger af arkitekten Pio Finazzi.
Facaden er dekoreret med fire doriske halvsøjler og et tympanonfelt oven over med stukkatur.
Der er felter i smukke terrakottafarver, som afveksler med facadens ellers hvide farve. Øverst på gavlen ses tre skulpturer. Kristus står i midten og velsigner byen, og på hver side af ham ses helgener, som jeg ikke kunne se, hvem var.
På det centrale felt over indgangsportalen ses den latinske indskrift: Mariae d. n. Caelo Receptae ac d. liberali Patr. – som må være en henvisning til kirkens indvielse til helgenen San Liberale og Maria, som er blevet modtaget i Himlen.
Bag kirken ses det store klokketårn, som man bedst ser fra kirkens bagside.

Når man træder ind i det meget flotte kirkerum, så kan man se, at da arkitekten Pio Finazzi tegnede facaden, var han tro mod Francesco Maria Preti’s arkitektoniske sprog. Der er de samme halvsøjler, dog nu joniske, og de samme felter inden i kirken som på facaden, men inde i kirken er væggene hvide med lysegrå buer og gesimser.
Kirkens form er et enkelt stort rum med korsarm og apsis.

Det som er kirkens og hele Castelfranco’s store skat er den berømte altertavle af Giorgione (ca. 1478 – 1510), en af de mest gådefulde skikkelser i den italienske malerkunst. Maleriet var en bestilling i 1502 fra familien Constanzo til deres kapel i den første kirke på stedet, og da den nye kirke blev bygget, flyttede maleriet med. Det ses i et kapel i den højre korsarm. I 1972 blev maleriet desværre fjernet af nogen, som ikke havde ret til at fjerne det. Maleriet blev heldigvis genfundet tre uger efter og derefter blev det restaureret. Først i 2006 kom værket tilbage til Cattedrale di Santa Maria Assunta, hvor man holder godt øje med det i det sikrede kapel, hvor man kan gå ind, når der er åbent formiddag og eftermiddag. Der er fuldstændig mørkt i kapellet, og man skal betale 1 Euro for at få lys på værket, men det er ikke særlig stærkt lys, og maleriet er ikke så nemt at se tydeligt. Heldigvis findes der gode fotos på internettet, hvor man bedre kan se detaljerne.
Internettet har forskellige artikler om værket af Giorgione.

Men der er også andre malerier i Cattedrale di Santa Maria Assunta. På sidealtrene ses værker af blandt andre Paolo Piazza, Natale Schiavoni, Francesco Beccaruzzi og Antonio Zanchi, og der er forskellige skulpturer.

Inden jeg forlod kirken stod jeg længe og beundrede den smukke arkitektur. Jeg synes, at arkitekten Francesco Maria Preti med denne kirke overgik den langt mere berømte Andrea Palladio og hans Chiesa del Redentore i Venezia, som Preti som nævnt var inspireret af.

Vil man se mere kunst af Giorgione, så ligger Museo Casa Giorgione til venstre for Cattedrale di Santa Maria Assunta. Her kan man opleve et rum, hvor Giorgione har malet en højst speciel frise på væggene under loftet.
Også Francesco Maria Preti’s arkitektur kan man opleve tæt på katedralen. Preti har nemlig tegnet det charmerende Teatro Accademico der ligger i Via Giuseppe Garibaldi, ikke langt fra Cattedrale di Santa Maria Assunta.