Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises TripAdvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere:
Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
Hoteller i nærheden
Anmeldelser (2.242)
Filtrer anmeldelser
2.242 resultater
Medlemsvurdering
1.140
636
273
126
67
Type rejsende
Tidspunkt på året
SprogAlle sprog
Flere sprog
1.140
636
273
126
67
Se, hvad de rejsende siger:
Filtre
Opdaterer listen...
2-7 af 2.242 anmeldelser
Anmeldt 21. august 2014

Dejligt hotel. Et rigtig flot hotel i de rigtig græske farver. Dejlig poolområde. Selvom vi var lidt negative da vi opdagede at det var saltvandspool, men det blev kun en positiv oplevelse. Ingen ørepine eller kløe. Stranden perfekt, selvom det var en stenstrand. Stenene var "runde" så de gjorde ikke ondt når man gik på dem. Vandet var simpelhen så klart. Maden var super. Friskbagt brød hver dag. Nye retter hele tiden. Pizzaerne på stranden er nok det bedste vi nogensinde har smagt. A'la carte restauranterne var også rigtig gode. Masser af søde tjenere. Især Martin og Yannis i poolbaren. Drikkevarene om aftenen blev serveret af tjenerene, hvilket var rigtig dejligt. Kan læse på andre anmeldelser at de synes at der er meget larm i restauranten, det er der jo altid når man vælger all Inc. Vi gjorde det at vi enten spiste tidlig eller sent, ja så var der "stille og roligt". Hotellet ligge ude på landet og man kan ikke lige gå en tur, men for vores vedkomne gjorde dette intet. Der var en minibar på værelserne, både med øl, sodavand og en stor flaske vand, lækkert!!
Det eneste vi godt kunne tænke os, var at der var flere borde udenfor i restauranten og mulighederne er der til at lave det :-)
Vi kommer helt sikkert tilbage, måske ikke næste år, men tilbage kommer vi. Vi vil helt klart søge efter andre mitsis hoteller.

  • Overnattede: juli 2014, rejste med familie
    • Værdi
    • Service
Tak, Christina B
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Anmeldt 5. august 2014

Dejligt hotel. Gode pools. Legepladsen kunne være lidt bedre, men det var ok.
Okay mad i restauranten, som dog var meget varm og oset, der var kun få pladser udendørs. Det gode var dog, at buffeten var i midten, så man gik rundt om den og der ikke var meget kø.
Service og smil i receptionen var der dog ikke meget af (på trods af at jeg kunne se et skilt inde bagved, hvor der stod "husk at smile").
Sødt og dygtigt rengøringspersonale.
Dejligt vand ved stranden, dog stenstrand. Gratis liggestole og parasoller. Godt med toilet og beach bar på stranden.
INGEN andre danskere, så børnene fandt desværre ingen legekammerater.
Stort, rent værelse med stor altan med skøn udsigt!

  • Overnattede: juni 2014, rejste med familie
    • Værelser
    • Renlighed
    • Service
Tak, Kimi M
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Anmeldt 10. oktober 2013

Var på en uges kursus på dette hotel, venligt imødekommende personale, lækker pool, dejlig strand trods den var lidt stenet. Udemærket mad, nydeligt værelse.
Det var første gang min mand og jeg var på et all inclusive hotel, vi forventede at maden ikke var super, men bare okay, maden var mere end okay, men ikke super!

  • Overnattede: september 2013, rejste i forbindelse med forretninger
    • Værdi
    • Sted
    • Søvnkvalitet
    • Værelser
    • Renlighed
    • Service
Tak, mamebrun
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Anmeldt 23. juli 2012

Dejligt familiehotel - med tryk på FAMILIE, idet hotellet ligger meget afsides og isoleret fra alt, der ligger uden for hotellet, ligesom der er for mange børn til, at jeg ville bryde mig om at bo på hotellet uden børn. Det er virkeligt et familie- og børnehotel.

Der er langt til by og indkøbsmuligheder (med undtagelse af hotellets egne indkøbsmuligheder, som består af en guldsmed, en souvenirbiks og et lille supermarked, der begge kører med ens og høje priser) af nogen som helst art, og efter min bedste overbevisning, er det på ingen måder et hotel for unge mennesker eller folk, der gerne vil snuse til bare en lille smule græsk kultur i gåafstand. Man skal enten med bus, taxi eller lejet bil for at komme til den nærmeste by. Kardamena, som er en lille by, ligger 5 km fra hotellet, og det er en fordel at tage bussen, som går ofte. Kos ligger ca. 30 km fra hotellet, og til den by er det fordelagtigst at leje en bil, idet en taxa ifølge vores guide var dyrere end en lejet bil. Bussen går kun en gang om dagen til kos.

Samtligt personale er vældig flinke, kun oppe i receptionen er de lidt hovskisnovski... men generelt kan man også tydeligt se, at samtlige ansatte bliver kommanderet en del rundt med, i hvert fald set med danske øjne...

Noget, som vi syntes var underligt, var, at vi selv skulle købe vores vand, selv om vi havde all inclusive. Vi slæbte litervis af vand op til vores værelse, som lå oppe i bjerget (vi boede i annekset). Apollo, som vi rejste med, sagde at vi bare kunne drikke af vandhanen, men så skal skal man for det første være glad for klor og derudover også kunne vente de dage, der nogen gange gik, før der var vand i vandhanen på badeværelset igen. Vandet havde det med at forsvinde i tide og utide. Du kan få alle de drinks, du vil have, men ingen vand...

Så vidt jeg er orienteret, har hotellet for ikke så længe siden udbygget mht. antallet af værelser, og det pres bærer resten af hotellet tydeligt præg af ikke at kunne honorere. Det er svært at få badehåndklæder udleveret, der er ikke nok solsenge, og restauranten er klart alt for lille i fht. antallet af værelser/gæster. Ligesom med alle andre all inclusive hoteller er der gået for meget kantine i restauranten. Man bliver nødt til at koordinere sin spisetid, hvis man vil undgå at stå i kø for at vente på at komme til at spise og ligeledes undgå at skulle stå i kø oppe ved buffeten samt vente længe på sine drikkevarer, som man ikke selv må hente, men får serveret af tjenerne.

Hotellet reklamerer med Internetadgang - ganske vist ikke på værelserne men i lobbyen. Internetadgang var førsteprioritet, da vi valgte rejse, idet min mand var afhængig af at kunne læse sine mails. Træls for ham og hans arbejde, men selvfølgelig skønt for os andre, at han ikke fik læst en eneste mail i de 14 dage, vi var på hotellet. Internetadgangen er i den grad opreklameret og selvfølgelig noget, vi har tænkt os at klage over hos vores rejseudbyder.

Fordi der skulle forestille at være Internetadgang i lobbyen, var de dejlige og indbydende sofaer, der står i det store rum ofte fyldt med henslængende folk, der i deres evige venten på Internetadgang listede sig til at tage en morfar under siestaen. Dette brød personalet sig ikke om, hvorfor de fjernede de til sofaen hørende puder med en opdigtet forklaring om, at de var til rens (I 2 uger?!... hold da op, de bliver da rene!). Det betød, at dværge som jeg ikke havde en ærlig chance for at sidde i sofaerne, fordi man nu pludselig skulle have modellange ben for at nå ind til ryggen af sofaen;-)

Endelig vil vi gerne gøre andre, der gerne vil bo på hotellet obs på, at de to af de tre pools indeholder havvand i stedet for klorvand. I poolen med klorvand var der i den grad trængsel, især fordi børnene havde problemer med saltvandet. Saltindholdet må åbenbart være særligt højt på de kanter, idet det stak og sved selv på os voksne, når vi badede i saltvandspoolerne.

Når man bor på Mitsis-hotellerne kan man i tre dage få gratis adgang til at benytte de andre 3 eller 4 hotellers faciliteter. Alle 3 eller 4 hoteller (husker ikke antallet) ligger i samme resort og nemme at bevæge sig imellem.

Udover de ovennævnte påtalte ulemper er det helt sikkert et fedt hotel med søde ansatte, dejlig fred og ro (hvis det er dét, man søger), dejlig mad (udover 'kantinen' er der to restauranter, man kan bestille bord på), rene værelser, gode madrasser, mange og søde animatorer, underholdning for både voksne og børn (dans, gymnastik, teater, lektioner i det græske sprog mv.), gode barer, diskotek mv.

I Grækenland mærkede vi intet til deres financielle krise. Vi kunne hæve penge fra automaterne, hvilket vi ellers havde hørt hjemmefra, kunne være problematisk.

Til sidst vil jeg lige nævne, at Kos lufhavn er meget lille og derfor har et begrænset udvalg i taxfreeshoppen. Det er bedre at handle allerede på udrejsen i DK's lufhavne.

Værelsestip: Vil du have tæt til poolen, stranden, receptionen, og der hvor tingene sker, så sørg for at dit værelse ligger i selve hotelbygningen og ikke i annekset. Især når man vælger all inclusive, er det en fordel, at man ikke skal slæbe drinks mv. 100 m væk og op ad diverse trapper og stejle skråninger, hvor mange af især familieværelserne ligger. Selv om man bor i selve hotelbygningen med reception, restaurant og barer, behøver man ikke frygte evt. larm, da diskoteket ligger i en helt anden bygning. I selve hotelbygningen er der desuden direkte udsyn til havet. Det er der også fra annekset, men dog ikke så tæt som fra selve hotelbygningen.
  • Overnattede: juli 2012, rejste med familie
    • Værdi
    • Sted
    • Søvnkvalitet
    • Værelser
    • Renlighed
    • Service
2  Tak, helle43
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Anmeldt 20. juli 2011

Vi er netop vendt hjem fra en fantastisk ferie på Norida Beach. Vi var 2 familier afsted hvor vi boede på et familie værelse med 2 opredninger og 2 dobbeltværelser. De 2 dobbeltværelser var meget fine og var placeret i bygningen tættest på stranden. Bygningen lå højt så den kan ikke anbefales til gangbesværede, men når det så er sagt, var det et fantastisk hotel med fin fin udsigt over havet. Fin størrelse balkon, og fint og rent værelse. Familieværelset var til min brors familie, men var også godt.
Der var en disiplineret og fin betjening og der manglede absolut intet. Buffeten var flot med mange forskellige muligheder både om morgenen, frokost og aften. Der var mulighed for at bestille madpakke til den følgende dag hvis man som os havde lejet en bil. Desuden kunne man benytte Mitsishotellet, med buffet og pool som lå i Kos by, en service og mulighed som vi aldrig har været ude for før.
Har man oplevet animationteams i eks. Tyrkiet, vil man opleve, at på dette hotel er de ikke helt så påtrængende som i Tyrkiet, men de har mange muligheder for underholdning i løbet af dagen ved bla stranden. Deres underholdning om aftenen oplevede vi 2 aftner, og er ikke det mest facinerende vi har oplevet.
Vi lejede bil i Kardamena by, hvilket var halv pris af hvad vi kunne få bilen til på hotellet. Det kan varmt anbefales at leje bil, da Kos ikke er større end den er.
Det var meget varmt i den uge vi var på Kos, så vi var vældig glade for den vind som blæste.
Stranden var dejlig, vandet var utrolig klart, med mulighed for at se på større og mindre fisk. Dog skal man være opmærksom på at det hurtigt bliver dybt.
Vi kan varmt anbefale Kos og Norida beach Hotel.

  • Overnattede: juli 2011, rejste med familie
    • Værdi
    • Søvnkvalitet
    • Renlighed
    • Service
Anmeldelsen er indsamlet i samarbejde med Apollo
Tak, TinaSoegrenPetersen
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Se flere anmeldelser