Hotellet ligger centralt lige ved Fredensborg slot. Det kan være svært at finde en parkeringsplads, da der kan være selskaber/konferencer.
Der er en elevator op til første og anden sal.
Vores værelse havde en forstue, og var en pæn størrelse. Pænt indretet. Sengene var dejlige at sove i. Desværre lå vores værelse (nr.5) lige over hovedindgangen, hvor folk stillede sig ud og røg. Så når der er fest, er der larm fra højrøstede glade gæster. Badeværelset var ok, men brusebadet under al kritik. Fra væg til bruseforhæng er der ca. 54 cm., og når man så tager blandingsbatteriet fra, så har man en situation, hvor man kommer i karambolage med bruseforhænget! Vores far havde rum nr. 14 og havde ikke dette problem.
"Loungen" er i samme område som receptionen. Vi ville have en drink om eftermiddagen, og var der samtidig med et større selskab, som ankom løbende og som så fik kaffe mv. Der er for lidt pladser, så det bliver meget tæt og også meget støjende. Så ikke en hyggelig oplevelse.
Deres a la carte restaurant "Bistroen" var en rigtig god oplevelse. Meget lækker, velsmagende og indbydende,mad, venlig og professionel betjening. Dog var der nogen ventetid. Havde de travlt med selskaber?
Morgenmaden i udestuen var som forventet. Men heller ikke mere.