Vi boede i værelse 5, der har indblik fra restauranten da værelsesdøren er med stort vindue i, det er dog muligt at trække gardin ned. Værelset var fint rent, dejligt badeværelse, men ellers ikke bemærkelsesværdigt.
Modtagelsen var venlig og vi fik god kaffe, med lækker kage til. Der blev under kaffen spurgt til aftenens ønsker og informeret om menuen.
Vi fik begge 5 retters menu med tilhørende vinmenu.
Aftenen startede med 5 snacks, som bestod af Iberico gris, hummerbisque, østers, sandwich og comté cracker, hvoraf de første 2 var meget smagfulde. Derefter fik vi havtaske, der efter min smag havde lidt mærkelig konsistens, men ellers en fin ret. Så kom en ret med beder og andehjerte, samt en svamperet - begge utroligt velsmagende og hvor man mærkede at køkkenet havde styr på tilberedning og smagsnuancer. Derefter rådyr og til sidst en direktørsnegl med 3 forskellige slags is. Der var en dejlig sauce og glace til rådyret, men selve kødet var ikke lige mig, det var lidt sejt. Isen med jernurt var lækker, men øvrige is var ikke velsmagende og sneglen var meget blød og levede ikke op til de gode retter forud.
Det var en spændende vinmenu, og vi var glad for at vi havde valgt overnatning med, så vi begge kunne prøve den. Værelset blev noget koldt om natten, og der er ret lydt. Vi kunne hvertfald høre lav snak og musik ved 2-tiden.
Overordnet set var det en oplevelse værd at anbefale. Personalet er venlige og meget profesionelle. Værelset er ok. Der vil altid være retter man kan lide bedre end andre, men det store billede var af et køkken der gik op i detaljer og kender til råvarer der giver retterne det ekstra løft. Der er enkelte ting der ikke lever op til prisen, men også mange ting der gør. Vi vil hvertfald gerne komme igen en anden gang.