Vi havde 4 overnatninger på Cornell i SF. Cornell ligger på Bush næsten på hjørnet af Powell og dermed virkelig centralt i SF. Hotellet gør en dyd ud af at alt er fransk og det er faktisk ret charmerende udført. Værelserne er rimeligt store, sengene gode og badeværelser rummelige. Vi havde et med badekar/bruser og et med bruser. God lille morgenmad, udvalget er begrænset men til gengæld er det veltilberedt og velsmagende. Vi havde nok "kun" givet 4 stjerner til hotellet hvis det ikke var for et helt ekstremt venligt og imødekommende personale. Da vi kom fredag aften og checkene ind og allerede var 1/2 time for sent til baseball i AT&T park skyndte receptionen sig at bestille en Uber, bære vores kufferter på værelset så vi ikke selv behøvede det og bad os tage mere tøj på, så vi ikke kom til at fryse. De lagde også ud for Uber-vognen da vi ikke har Uber-konto. Virkelig en flot behandling, som gør at vi helt sikkert bor på Cornell når vi forhåbentlig kommer til SF igen. Mere
- Gratis wi-fi
- Restaurant