Jeg har boet på mange H10 hoteller gennem tiden, og er faktisk blevet overrasket positivt gang på gang, indtil nu.
H10 Conquistador virker på mange måder som intet mindre end en penge maskine, som ikke har særligt meget fokus på kundernes oplevelse, alt hvad jeg skriver i denne anmeldelse er min opfattelse af tingene.
Det der især har påvirket min opfattelse af H10 Conquistador er standen på værelset, der var et dobbeltværelse med havudsigt.
Udsigten var der ikke noget at sætte en finger på, men værelset derimod var utroligt småt, og generelt dårligt vedligeholdt.
I sær badeværelset trænger efter min mening til en gennemgribende renovering, hvor blandt andet toilettet sad løst, brættet sad løst, og derudover var der rust i badekarret, ventilation var der ikke meget af derude, måske fordi ventilations gitteret var sat til i støv. (Se billeder)
Også den fælles gang til værelset var slidt, med gulvtæppe på gulvet med masser af pletter efter mange års brug.
Airconditionen på værelset, var støjende og kølede mere eller mindre slet ikke, hvilket betød at der nemt kunne blive varmt på værelset.
Under vores ophold efterspurgte vi et strygejern, men fik desværre at vide at det kunne vi ikke benytte af sikkerhedsmæssige årsager, det er alligevel første gang jeg har oplevet dette.
Det var muligt at låne pool håndklæder mod depositum på 15€, hvilket er fair nok. Det koster dog 1€ af få det ombyttet, hvilket heller ikke er noget jeg har oplevet andre steder.
Generelt oplevede jeg at meget af personalet ikke kunne engelsk, de virkede generelt heller ikke særligt imødekommende i forhold til hvad jeg har oplevet på andre hoteller. Den eneste undtagelse fra dette var tjenerne i restauranterne, der generelt ydede en god service.
Jeg oplevede en enkelt gang at rengøringen glemte at lægge rene håndklæder, det er hvad der kan ske. Desværre måtte jeg rykke receptionen 2 gange og vente omkring 1 time inden jeg kunne komme i bad, det burde kunne gå hurtigere når det jo trods alt er dem der har lavet en fejl.
Elevatorerne på hotellet var utroligt langsomme og 2 af dem kunne kun have 3-4 personer i, på trods af at der stod 8 personer på dem, der var ofte lang kø ved elevatorerne, og flere gange dagligt måtte vi i stedet benytte trappen.
All-inclusive på H10 Conquistador:
Jeg synes generelt ikke deres all-inclusive program var særligt godt, mange ting virkede meget omstændige f.eks skulle man hver gang for at komme ind i restauranten skrive under på en seddel med værelses nummer. Inde i restaurenterne skulle man så bestille drikkevarer, hvilket var træls når tjenerne havde travlt, da der var ikke selv betjening.
Da vi skulle reservere plads på tema restaurenterne skulle vi stå i kø i mere en 30 minutter, da der kun var 1 person til at lave reservationerne, desværre var det også kun muligt at få plads på 2 af restaurenterne.
Det var ikke alt på hotellet der var med i all-inclusive, dette er også fair nok, men problemet var så bare at det var utroligt dårligt skiltet hvad der var inkluderet, og især de første dage måtte vi spørge rigtigt mange gange. F.eks I barerne hvor der ikke var nogle drinkskort fremme, det skulle man spørge om hver gang.
Der var dog også positive ting ved dette hotel, især beliggenheden, fælles områderne var generelt også i god stand.
Tema-restaurenterne var også gode, og med god service, maden og drikkevarerne var også gode.
Den lille pool var opvarmet og var ca. 26C hvilket var rigtigt godt, desværre var børne poolen og den store pool kun 22C, hvilket især er meget lidt for en børne pool.