Vi har besøgt Hard Rock i mange lande og elsker konceptet, men her har de misforstået noget fuldstændigt. Vi følte os i den grad ikke-velkommen. Da det var nytårsaften, kunne vi kun komme ind, hvis vi hver lagde Euro 95,00 Per person inden vi fik et bord. Beløbet skulle dække et glas Cava, en 4-retters menu samt underholdning senere på aftenen. Dyrt men fair nok - vi glædede os til en god madoplevelse :-)
Det vi kom til at opleve var, at tjeneren troede vi kun skulle have 3 retter, så vi fik forkerte retter serveret 2 gange, vi fik serveret dessert som 2. ret, vi manglede bestik og havde svært ved at få kontakt til en tjener. Da vores bøf endelig kom, var den ikke medium som bestilt, men HARD-AS-A-ROCK. Så tør og hård, at man havde svært ved at tygge den. Det eneste tilbehør var en håndfuld pomfrits - ingen grøntsager - ingen ekstra sauce. Vi spurgte efter det, men det kunne ikke lade sig gøre.
Det var den mest arrogante omgang, vi nogensinde har prøvet. Vi klagede flere gange, men fik ingen anerkendelse. Efter 2 timer stod vi ude på gaden - ingen sagde farvel eller tak for i aften.
Igår tog vi tilbage fordi vi gerne ville købe et par t-shirts og måske nyde en burger på en helt almindelig aften. Vi stod og ventede i 15 minuter, men ingen kom og hjalp os. Der var mange medarbejdere på job, men vi blev igen ignoreret. Resultatet blev, at vi bare gik - og vi kommer aldrig mere tilbage. Ærgerligt - vi elsker Hard Rock og havde gladeligt spist der 3-4 eller 5 gange på den uge vi er her i Playa del Ingles. Restauranten lever på ingen måder op til Hard Rocks almindelige standard.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.