Skøn perle ved Limfjorden. Naturhavn lige udenfor med opdaterede badebroer, borde/bænke, gangbroer, ishus og egen østersbanke.
Hotellet er noget større, end man ved første øjekast skulle tro. Så selvom der foregik to store bryllupper samtidig med vores weekendophold, savnede vi intet.
Værelset var stort og indrettet i badehotelstil.
Middagen bestod af fire veltilberedte retter af lokale råvarer med et tvist, der vidner om et ambitiøst køkken. Fin smagsoplevelse!
Betjeningen var venlig og professionel. Vi følte os i gode hænder.