Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises TripAdvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere:
Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.

“Spændende og overraskende god mad”
Anmeldelse af Sct Peder Butik & Cafe

Sct Peder Butik & Cafe
nr. 26 af 35 Restauranter i Ribe
Prisklasse: 65 $ - 100 $
Restaurantoplysninger
Anmeldt 10. marts 2016

Miniferie i Ribe med en herlig gåtur i centrum af byen. Tilfældigt faldt vejen forbi Sct Peder Butik & Café hvor det skulle vise sig, at man kan stille sulten i et yderst interessant og rart miljø.

Sct. Peder er en arbejdsplads og et læringsmiljø for borgere som arbejder i Beskæftigelsen i Esbjerg kommune. Læringsmiljøet bidrager til udvikling af borgernes kompetencer som butiks- og café-medarbejder, og kan på sigt give mulighed for en karriere indenfor disse områder. Alle varer i butikken og caféen, er fremstillet af borgere som arbejder i Sct. Peders Gade 5.

Når man er kunde i butikken er der mulighed for at se hvordan varerne fremstilles i det arbejdende værksted, og der findes et stort udvalg vare der jævnligt udskiftet. Det samme gør sig gældende i caféen, hvor der er daglig udskiftning i menuen, med det foremål at afprøve nye retter.

Ud fra det lille menukort, valgte vi dagens suppe som var en blomkålscremesuppe og en kyllingsandwich.

En stor skål med yderst velsmagende og rygende varm suppe, ledsaget af friskkogt hønsekød, sprødstegt bacon samt en grovbolle med koldt smør. Suppen var velkrydret med fin smag af blomkål, og det friske tilbehør gjorde oplevelsen ultimativ.

Kyllingesalat bestående af frisk kylling, garneret med en lækker salat med tomat, agurk og melon. Hertil sprødstegt bacon. En stor og sprød sandwichbolle smurt med en lækker mild dressing.

Begge retter var yderst velsmagende, ukompliceret og enkelt anrettet og der var rigeligt af mad. Medarbejderen fra beskæftigelsen der serverede for os, henvendte sig høfligt og ydmygt til os og spurgte om alt nu var i orden. Vi afsluttede besøget med kaffe med hjemmebagt småkage samt gammeldags æblekage.

Alt i alt et meget positivt og overraskende besøg på Sct Peder Butik & Café hvor vi uden tvivl indtog vores bedste frokostmåltid under vores miniferie i Ribe.

Skal du til Ribe, bør du lægge vejen forbi Sct. Peders Gade 5.

    • Værdi
    • Service
    • Mad
Tak, Arne M
Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et TripAdvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
Skriv en anmeldelseAnmeldelser (2)
Medlemsvurdering
Type rejsende
Tidspunkt på året
Sprog

Rejsende, der kiggede på Sct Peder Butik & Cafe, kiggede også på

 

Har du været i Sct Peder Butik & Cafe? Fortæl om dine oplevelser!

Skriv en anmeldelse Tilføj billeder

Ejere: Hvad er jeres holdning til sagen?

Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.

Gør krav på din registrering