Mine 2 piger (på henholdsvis 11 og 17 år) og jeg har lige tilbragt en rigtig dejlig uge på Sunwing Side beach. Hotellet er super børnevenligt og familieorienteret. Der er ekstremt rent og pænt alle vegne. Det er helt klart et meget skandinavisk præget hotel både hvad angår indretning (Ikea) og besøgende (overvejende danskere og svenskere). Vi har kun oplevet personalet som meget venlige og imødekommmende. Hotellets katte oplevede vi kun som et plus. Vi har haft all inclucive, hvilket jeg kun kan anbefale især, hvis man rejser med børn. Lækker buffet med stort udvalg til alle måltider.
Vi boede i den bygning, hvor der ikke er reception. Pool-området her er meget stille og roligt. Ingen musik der "banker løs" hele dagen, men man skal kunne tåle børn og den "larm" de udsender når de leger i poolen.
Som så mange andre steder skal man relativt tidligt op for at få en god plads.
Hotellet ligger ud til en rimelig trafikeret vej, så hvis man er følsom overfor trafikstøj er det ikke stedet at vælge.
Stranden var jeg ikke så imponeret over. Set i mine øjne er den bestemt ikke børnevenlig. Der bliver meget hurtigt dybt og de gange vi var dernede, var der meget høje/kraftige bølger. Hotellets standområde fremstår heller ikke så lækkert som jeg havde forventet. Jeg har tidligere været i Albena i Bulgarien og der var standen meget mere lækker og børnevenlig.
Vi var på shopping i Side old town et par gange. Det var ærlig talt ikke særligt afslappende og behageligt, da de Tyrkiske sælgere er ekstremt pågående. For vores vedkommende betød det, at vi skyndte os tilbage til hotellet. Lidt ærgerligt. Byen er dog meget charmerende med de gamle ruiner og havnen. Taxa til Side holder lige udenfor hotellet og koster 30 Lira.
Alt i alt:Hvis man er til familie-badeferie ved poolen så kan stedet her kun anbefales.