Vi tog et længere ophold på Skagen Harbour hotel. I alt var vi der 5 nætter. Vi havde aldrig været i Nordjylland og ville gerne opleve området. Vi søgte på nettet og så, at Skagen Harbour hotel havde flotte anmeldelser.
Vi ankom lørdag aften, hvor man skulle være opmærksom på, at receptionen ikke er bemandet og man selv skal finde ud af alt. Vi ringede på det nødtelefonnummer, som stod på døren. Intet svar. Så vi stod udenfor i kulden og prøvede at få adgang til vores værelse. Langt om længe fandt vi nøglen som var lagt i en boks.
Herefter kom vi op på vores værelse. Det var et nydeligt værelse. Det var måske så nyt, at selv om man havde luftet ud flere dage i træk, var der stadig lugt af maling eller nye møbler/gulvtæpper. Da vi skulle pakke vores tøj ud, var der hverken garderobe eller skuffer. Meget mystisk. Vi troede måske vi havde fået et forkert værelse.
Dagen efter gik vi til receptionen, som fortalte, at de beklagede skufferne ikke var ankommet. Vi kunne dog få lov at opgradere mod mer-betaling eller vente på skufferne, som ville ankomme mandag. Vi undrede os meget. Hvordan kan man sælge et ikke færdigt værelse til fuld-pris på et hotel, som er i den højere ende af skalaen. Vi tænkte vi ville vente til mandag og fokusere på vores ferie.
Det blev mandag og der var stadig intet sted vi kunne placere vores tøj. Skufferne var stadig ikke ankommet. De ankom heller ikke tirsdag eller onsdag. Hele opholdet blev vi derfor tvunget til at leve i en kuffert og følte os ekstremt skuffet over hele oplevelsen.
Vi blev bedt om at kontakte ejeren i den forbindelse og hun svarede frækt: ”Jeg tænker ikke at det er sundhedsskadeligt. Til info er der prisstigninger efter renoveringen og I har i grunden betalt for det gamle værelse. …Jeg tænker ikke der har været så meget andet I kunne sætter en finger på”.
Med andre ord kunne vi ikke forvente noget godt, da vi havde betalt for det "gamle" værelse til den "gamle" standard pris. Magen til selvfed holdning fra ejeren til at alt er perfekt på hendes hotel. Det vidner om en ejer uden empati og kun fokus på profit. Denne fokus ødelægger flere ting på stedet:
- Hele receptionsområdet lukker kl. 19. Dette betyder at hvis man vil ned i fællesområdet, som normalt er en del af oplevelsen, er dette ikke muligt. Jeg ved ikke om det er fordi, man ikke stoler på, at ens gæster kan behandle ens hotel ordentligt. Vi har aldrig oplevet noget så mærkeligt før og til stor irritation for os.
- Personalet er sødt og morgenmaden er OK, men ”fedtet”. Det er det samme hver dag. Ingen variation og kun basis. Der mangler bestemt lidt små varme ting som pølser, bacon, røræg mv. Det virkede desværre som om at der bliver sparet på noget, som intet ville koste og ville give en bedre oplevelse.
- Hotellet har ingen restaurant, hvilket er ærgerligt for totaloplevelsen.