Det er det bedste, pæneste, hyggeligste, og mest fantastiske hotel vi har været på længe. Vi var igennem 3 forskellige værelser (fordi vi ikke havde booket i forvejen, og selv forlængede vores ophold hele tiden), og alle værelser er en smule forskellige, men uden undtagelse skønne og velindrettede. Selve hotellet er så romantisk i stilen, og indrettet lidt gammeldags, så man forventer hele tiden at “Fru Andersen” eller “Hr Weise” (danskere vil vide hvem jeg taler om) kommer ned af trappen. Der er en skøn gårdhave som er møbleret både til spisning, hygge og solbadning. Vi kommer helt sikkert tilbage. Tak til Joan og Co for er helt igennem fantastisk ophold❤️