Vi havde et dejligt ophold her en weekend med et rummeligt værelse med udsigt over parken og om aftenen en god og velsmagende 2-retters menu i restauranten. Hotellet er ideelt beliggende i stort skovområde (godt til gåture i naturen) ikke langt fra hverken Herning eller Skjern. Udmærket mad i restauranten med en særdeles dygtig og serviceminded tjener (af kroatisk oprindelse kunne vi forstå, han taler flydende dansk), der ene mand servicerede alle borde med stort overskud og virkelig god viden om både mad og vin (der er et par graverende fejl i stedets vinkort, hvilket han selv var opmærksom på, uden at det dog var rettet - Morgon er lavet på Gamay druen og ikke Pinot Noir!). Kaffen på Sinatur hotellerne er tynd, og man er ikke i stand til at lave en ægte kop espresso med det korrekte tryk på 15 bar. Men det er småting i den store sammenhæng. Alt i alt var det en en god oplevelse, så vi kommer gerne igen.