I lørdags drog min mand og jeg spændte fra Viborg for at indløse min 50-års fødselsdagsgave fra vennerne; et Gourmet-ophold på Bandholm. Da vi kom blev vi spurgt om vi ville ha champagne og snacks nu eller senere. Vi takkede ja til at få det på værelset med det samme på værelset. Så fik vi hældt 2 glas champagne op og fik udleveret 2 skåle med posekøbte nødder og chips. Vi måtte selv bære det med bagage op af trapper til 2. Etage. Vi tjekkede ind på et ret lille værelse med dårlig udsigt og en meget ram lugt og ingen minibar, men 2 flasker varm vand. Flere steder skader på væggen. Eftermiddagen ville vi nyde i uderummet, men det bar simpelthen præg af manglende overskud! Tilfældigt placerede møbler, hynder og tæpper man ku hente i et rodet beskidt skur med glasskår på gulvet, forskellige ulækre bålfad og et lidt malplaceret forsøg på wellness med sauna, liggestole og spa til skue midt i det hele til ekstra betaling. Så var det noget mere autentisk med Danmarks ældste Badeanstalt, men den havde man ik lige fået den nye nøgle til! Med Ja-hatten på havde vi så tid til at glæde os til det ventede højdepunkt; aftenens 7-retters Gourmet menu. Det blev en besynderlig oplevelse, hvor vi trods det at det var tydeligt køkkenet havde gjort sig umage, aldrig fandt den røde tråd. Måske et forsøg på lokal Lollandsk møder Japansk?! Der var syrlig rå fisk, rødt kød og tung sovs i små doseringer og pludselig midt i et stort tungt japansk brød med smør afsluttet med 2 lækre , men ret ens isdesserter med crumble. Mærkværdigt. Tjeneren var aftenens lyspunkt. Morgenmaden fungerede simpelthen ikke! Flere helt unge mennesker, der ik var oplært. Fik ingen orientering om konceptet, der var mystisk. Skulle selv finde ud af der på et bord var nogle kogte æg, mælk, forskellige juiceflasker, hvor flere var tomme og uden etiketter, lidt te og kaffe samt honning og syltetøj. På bordet blev der serveret kedelig yoghurt med crumble og lille overmoden jordbær, en kurv med rugbrød, lidt seje boller og croissanter, en tallerken med lidt pålæg og ost og 2 stykker tomat, laks samt en pande med scrambled æg og bacon. Derudover ingen frugt, grøntsager , pandekager , kage el.a. Min mands ske var helt beskidt og der var ik salt og peber til ægget. Alt i alt må vi bare konkludere at niveauet simpelthen ikke levede op til prisen og forventningerne og at vi i stedet for at ha kørt sydover sku ha kørt nordpå mod Strandhotellet i Blokhus eller Svinkløv Badehotel…