Vi holdt barnedåb på Gl. Løgten Strandkro den 17. september 2017.
Vi havde bestilt brunch menuen, som så lækker og frodig ud. Vi glædede os meget.
Vi er så skuffede over oplevelsen, maden og servicen.
Da vi ankom var der ingen til at tage imod os. Der var skilte med navne på og pile, bare ikke vores navne. Både os, og vores gæster, gik forvildet rundt. Der kom ikke nogen og hjalp os med at finde vores lokale, eller bød os velkommen for den sags skyld. VI fandt dog endelig køkkenet, og fik anvist hvor lokalet var. Til vores store lettelse havde de, trods alt, ikke glemt os.
Det var en skidt start, men det kunne reddes af en lækker buffet. Gl.Løgtens Strandkro buffet er bare ikke specielt lækker. Anretningen var kedelig, det så skrabet ud. Der var kun en slags juice, så vi krydsede fingre for, at alle vores gæster elsker appelsinjuice. Bacon og pølser var sortsveden, og så alt andet end appetitlige ud. Croissanterne smagte af ost, også dem der var med chokolade. Frugten af smagsløs og kedelig. Der var ikke meget at klappe i hænderne for.
På intet tidspunkt var personalet henne for at spørge mig om alt var i orden, om vi manglede noget, eller i øvrigt viste interesse for os eller vores gæster.
Kroen ligger lige ned til stranden, og der er en fanstitisk udsigt. Der er rigeligt med muligheder for at være udenfor. Vi havde dog nok ikke gennemtænkt, at vejen går forbi lige uden for kroen, den er ret trafikeret, og vi havde flere børn i selskabet. Endvidere bidrog det ikke til den gode stemning, at der stod en hund og gøede ud af vinduet på første sal.
Generelt var kroen bare ikke børnevenlig. Der var kun stort bestik og tallerkener, vi kunne ikke få en barnestol, da kroen åbenbart kun har 2, og de var i brug. Der var ikke faciliteter til at skifte ble på børnene, og ingen microbølgeovn til at varme mælk i.
Dårlig mad, dårlig/ingen service, slet slet ikke børnevenligt.
Vi kommer helt sikkert ikke igen!!!