Vi boede to overnatninger på værelse 211 ud mod gaden i midt-oktober 2019, men vi endte faktisk med at køre hjem til Sjælland midt om natten kl. 12. Det skyldes to ting:
1) Der var så varmt på værelset, at vi blev dårlige. Ingen aircondition, og vinduerne kan kun åbnes meget lidt, så der kom ingen luft ind på trods af, at vi havde vinduerne stående åbne hele dagen (der var 8-10 grader udenfor). Der er ingen ventilation på badeværelset, så når vi gik i bad, var luftfugtigheden på værelset tæt på 100 pct. Ulideligt. Det var som om, at luften aldrig blev udskiftet på værelset. Vi måtte tage dynerne ud af betrækket. Vores 1,5 årige dreng var våd af sved om natten.
2) Der var så meget larm fra gaden - HELE natten - at vi ikke kunne sove. Det samme var gældende for vores 1,5 årige dreng, som vågnede konstant på grund af råb, biler der gasser op eller hjulspin. Vi havde vinduerne lukket, men lydniveauet var stadig meget højt.
Det blev så meget for os, at vi faktisk endte med at pakke bilen kl. 12 om natten for at køre hjem mod Sjælland igen. Spild af penge at have to overnatninger her.
Morgenmaden var rigtig god dog, og personalet var også flinke. Værelset i sig selv har vi ingen klager over. Gode senge, gode dyner. Men det er umuligt at nyde opholdet, når værelset er så varmt, at han sveder bare ved at ligge i sengen.
Vi kan desværre ikke anbefale dette hotel til nogen.