Var på fiskebaren i Frederikshavn i dag. Vi bestilte to fish and chips.
Vi får to cola. Da tjeneren kommer med dem, er halvdelen af isen i glasset smeltet.
Da maden kommer ser det umiddelbart godt nok ud. Min kæreste siger med det samme at hans fisk smager underligt, og han ikke rigtig bryder sig om det. Min fisk smager også underligt - men det er af spidskommen. Jeg tænker at de måske har spidskommenpulver i den dej, der er rundt om fisken... - og det tænker jeg er en underlig kombination.
Da jeg tager hul på det andet stykke fisk, bliver jeg klar over hvad min kæreste mener, med at det smager underligt. For det smager nok af spidskommenpulver, men det smager også af gammel fisk. Konsistensen er markant anderledes end første stykke. Jeg forventer at kunne se og fornemme lamellerne i fisken. I stedet var konsistensen hvad jeg vil betegne som grumset.
Så er jeg færdig med at spise. Jeg spiser ikke fisk der ikke er frisk. Jeg rejser mig og går, lidt ærgerlig og meget utilpas med at have spist fisk der smager fordærvet.
Min kæreste går ind og betaler. Får afslag på vores cola. Underligt, for det er ikke colaen der er problemer med.
En anden ting er tatarsovsen. Den er meget grofthakket. Det er umuligt at dyppe en pommesfrittes deri, for de store stykker kapers og cornichonner kan praktisk talt ikke klistre til maden. Jeg kiggede lidt efter både dild og skalotteløg.... Og andre ingredienser, men det var der ikke.