Vi havde en dejlig aften i den hyggelige kælder, som var godt besøgt. Vi bestilte forret og hovedret - længere rakte vores sult ikke. Min forret bestod af taskekrabbe, og var ekstrem delikat. Himmerigsmundfulde var vi enige om ved bordet. Derefter helstegt rødspætte. Fisken var stegt perfekt og serveret med nye kartofler mm. Kartoflerne var meget smagfulde, og fiskeretten fremstod således perfekt. Den anbefalede vin passede fortrinligt til maden.
Alt i alt en dejlig oplevelse hvor personalet også gjorde en god figur. Eneste minus var, at vinen stod på nabobordet, og at vi ikke selv skulle skænke vinen. Det kræver stor opmærksomhed fra personalet, og det glippede til sidst. Jeg skulle selv sørge for, at vi fik tømt flasken. Det virker noget forældet, at stille vinen uden for gæsternes rækkevidde.