Er lige kommet hjem fra et tre-dages ophold med mine to voksne børn, og har på ingen måde lyst til at bo der en anden gang. Vi fik ikke anvist den værelsestype jeg havde forudbestilt og betalt for, og da jeg gjorde den decideret uvenlige receptionist opmærksom på det, virkede han opgivende og ligeglad.
Næste dag fik vi anvist en to-værelseslejlighed, der trængte til en kraftig renovering. Køkkenet manglede næsten alt indenfor service, min opredning var blød og ujævn, gardinstængerne var ved at falde ned og elektriciteten brød sammen om aftenen, så vi måtte bade i mørke mv.
Dagen efter løste en venlig tekniker problemet, min datter fik anvist et nyt værelse, da hendes kæreste kom og overnattede den sidste nat, som aftalt. Så den 3-værelses hotellejlighed jeg havde forudbetalt så vi aldrig. Og min datter sov på tre forskellige værelser de tre nætter vi var der.
Hotellets værelser varierer i kvalitet, stil og standard og terrasseområderne samt haven er kedelige og trænger til en kærlig hånd. Hotellets beliggenhed er god, og vi nød sol, strand, havn og vand. Tænk hvis stedet fik en gennemgribende makeover, så det kunne bringes tilbage til fordums storhed! Den var der ikke meget af. Kun 2 af de 8 ansatte vi var i kontakt med var søde, professionelle og imødekommende. Men vi fik 2/3 af vort indbetalte beløb refunderet. Det var et fint plaster på såret: Men det endte med en miniferie, der ikke blev helt så afslappet som vi havde håbet på!