Hej Kasper,
Tak for din anmeldelse af hotellet.
Dejligt at læse at du nød synet af vores fine bygninger med masser af historie.
Vi har over tid modtaget mange anmeldelser vedrørende vores TV på værelserne, og derfor blev det besluttet at disse skulle skiftes.
Vi har via vores digitale gæstebog og skilte på hotellet gjort opmærksom på dette, samt beklaget de gener dette måtte medføre.
Undervejs blev vi gjort opmærksom på, at nogle af værelserne havde lidt ekstra udfordringer, og derfor undskyldte vi på forhånd med en pose slik og en kildevand som du skriver.
Det er beklageligt, at der ikke var rengjort ordentligt på værelset.
Denne kommentar har jeg sendt videre til vores oldfrue.
Dog er jeg glad for at læse, at du kontaktede os med det samme, så vi kunne afhjælpe problemet og flytte dig på et andet værelse.
Jeg har ligeledes sendt din kommentar vedrørende morgenmaden til vores restaurantchef.
Der vil være perioder på morgenen, hvor der vil være mange gæster samtidig i restauranten, men vi skal naturligvis være obs på at der også her vil blive løbende opfyldning af buffeten mm.
Jeg beklager meget de bump der har været på vejen, og samtidig takker jeg dig også for at gøre os opmærksom på disse, så vi kan ændre disse oplevelser.
Rigtig god weekend.
De bedste hilsner
Regitze Vestergaard
Marketing- og receptionschef
Gl. Skovridergaard