Jeg må indrømme at jeg sjældent bliver så skuffet, som jeg blev her. Prisen er i den grad alt, ALT for høj i forhold til det syn, der møder én når døren til værelset går op. Billigt motorvejsmotel/fugtig og mørk lejrskole var mit indtryk. Deprimerende! Der burde ikke være tre stjerner her...
Jeg havde booket en overnatning i forbindelse, med en koncert i Boxen. Én ting er sikkert. Jeg kører hellere de to timer hjem efter en koncert en anden gang, end at sove her igen.
Indgangen til værelset var gammel og slidt og værelset var gammelt og slidt. Malingen var skadet og skrammet flere steder. Værelset var ganske lille og møblerne på ingen måde kønne. Vi boede tre og kunne ikke helt bevæge os rundt samtidig, uden at stå i vejen for hinanden. Vi havde 5 timer på hotelværelset før koncerten og det var 5 klaustrofobiske og smådeprimerende timer! Da vi drog afsted morgenen efter, var vi i den grad lettede. Væggene til naboerne var papirstynde og vi kunne høre alt. Inkl naboens børn der legede med dørene, så vores dør klappede konstant.
Det bedste var, at vi næste morgen ikke kunne forlade vores værelse, da låsen på døren var gået i stykker! Jeg prøvede et par gange at få den op, men den var ødelagt. Da jeg kontaktede receptionen fik jeg at vide, at vi lige måtte vente på hjælp til hun var færdig med det hun nu lavede først. Så jeg sad med to utrygge børn, låst inde i et lille lukket rum! Da vi prøvede at åbne vores vindue var det ikke muligt, fordi rengøringen havde spærret ved at stille tre bure foran med håndklæder og linned! Vi fik skubbet det ene bur lidt og så kunne min yngste springe ud af vinduet og forsøge sig med døren selv. Da receptionisten kom, fik hun døren op. Vi fik dog besked på, ikke at låse den igen!!! Hvilket er under kritik, da de på selv døren har sat et klistermærke, hvor de opfordrer til at holde døren låst pga tyverier. Så dvs at hvis man skulle i bad, var det for ulåst dør? Og til morgenmaden skulle man så være gået fra en ulåst dør også?
Vælger du at bo her, så indstil dig på at det på ingen måde er en luksuriøs oplevelse. Ikke at man for 1345,- får vild luksus andre steder, men i Herning burde det godt nok være en noget højere standard! Det bærer i den grad præg af, at man her lukrerer på den korte afstand til Boxen og messecenteret.