I centrum af Nevers ligger det lille kapel Chapelle Sainte-Marie, som oprindelig var en del af klosteret Monastère de la Visitation, som ikke længere eksisterer. Kapellet blev opført i årene 1639 – 1643.
Facaden er i overdådig barokstil. I den nederste del er der fire store korintiske søjler, og øverst oppe en statue af Jomfruen med Jesus på armen.
Da jeg besøgte Nevers i juli 2021 var det ikke muligt at besøge kirken. Jeg gik forbi den flere gange, men der blev ikke åbnet, og der var heller ingen information om åbningstider.
Men som gæst i byen, skal man absolut gå forbi Chapelle Sainte-Marie og glæde sig over kirken udvendigt.
2
8
2
0
0