Fulde af forventninger om en anderledes weekend og spændende afrikansk mad, tog vi til Tranekær. Vi ankom 14.30 og blev af en smilende, ikke dansktalende, pige vist ind i en stue, hvor andre gæster drak kaffe. Vi blev ingenting budt, men pyt, vi havde jo god tid. Efter 45 minutter kom en stor flok mennesker igennem stuen, de havde allerede i juni booket 4 værelser telefonisk, men der var sket en fejl... på kontoret... så der var ingen værelser til dem. Vi sluttede os nu uopfordret til 2 par, der nu skulle have deres værelser! Det var første gang vi så værten, men han hilste ikke, tog dog imod vores printede deal. Vi fik tildelt det bagerste værelse, da ingen andre var rengjorte. Der var meget koldt og vi prøvede at skrue en vej på radiatoren, hvorefter vi gik tilbage for at få kaffe. Den blev serveret af samme smilende pige. Efter 40 min var radiatorerne stadig iskolde, så vi ville gå en tur. På vej ud krydser vi værten og nævner at der ikke er varme på. Ja, ja, tag det nu roligt, er svaret og idet vi går ud siger vi at det er værelse nr. 19, hvortil han hæver stemmen og siger “LUK DØREN” Vi er allerede her rystede over behandlingen. Tilbage fra gåturen er der stadig lige koldt. Vi har overtøj på og ligger under dynen, min kæreste går ned for at spørge om der kan...Fulde af forventninger om en anderledes weekend og spændende afrikansk mad, tog vi til Tranekær. Vi ankom 14.30 og blev af en smilende, ikke dansktalende, pige vist ind i en stue, hvor andre gæster drak kaffe. Vi blev ingenting budt, men pyt, vi havde jo god tid. Efter 45 minutter kom en stor flok mennesker igennem stuen, de havde allerede i juni booket 4 værelser telefonisk, men der var sket en fejl... på kontoret... så der var ingen værelser til dem. Vi sluttede os nu uopfordret til 2 par, der nu skulle have deres værelser! Det var første gang vi så værten, men han hilste ikke, tog dog imod vores printede deal. Vi fik tildelt det bagerste værelse, da ingen andre var rengjorte. Der var meget koldt og vi prøvede at skrue en vej på radiatoren, hvorefter vi gik tilbage for at få kaffe. Den blev serveret af samme smilende pige. Efter 40 min var radiatorerne stadig iskolde, så vi ville gå en tur. På vej ud krydser vi værten og nævner at der ikke er varme på. Ja, ja, tag det nu roligt, er svaret og idet vi går ud siger vi at det er værelse nr. 19, hvortil han hæver stemmen og siger “LUK DØREN” Vi er allerede her rystede over behandlingen. Tilbage fra gåturen er der stadig lige koldt. Vi har overtøj på og ligger under dynen, min kæreste går ned for at spørge om der kan komme varme på værelset. “Tag den med ro, gå tilbage på dit værelse, der er én der ser på det” er svaret fra værten der sidder i køkkenet. På vej tilbage hil værelset møder han en anden gæst og spørger om de har varme på værelset og denne gæst kommer med, for at se om vi kan gøre noget for at få varme på. Han kan heller ikke se eller gøre noget. Da det bliver tid til aftensmad, går jeg hen for at høre hvordan tingene går. Værten sidder stadig i køkkenet, men rejser sig straks, slår ud med armene og beder mig gå, “jeg vil ikke høre på dig, GÅ! Jeg siger GÅ! Du skal ikke forstyrre mig!” Vi går tilbage for at hente vores kuffert og så forstyrrer vi alligevel igen, da jeg kommer med nøglen. Han råber “Giv mig min nøgle” flår den ud af hånden på mig og Beder mig forsvinde. Har ikke oplevet så ubehagelig og truende adfær før. En virkelig rystende oplevelse. En lang og dyr tur for en kop kaffe og et stykke gulerodskage.Mere