Jeg boede her natten 27.-28. juli 2016, og det blev en ret så dobbeltsidig oplevelse. Jeg havde valgt dette hotel p.g.a. beliggenheden – i den gamle Østbanegård i Oslo, og derved sammenbygget med den nyere Oslo S-banegård. Praktisk når man som jeg skal til og fra Oslo med tog.
Det første indtryk var mindre godt. Den meget venlige receptionist gav mig eneværelse nr. 315, og det var sådan set fint nok. Men det lå meget langt fra elevatoren – det var hen ad endeløse korridorer, til højre og til venstre og lidt op og ned – men værelset var ikke til at finde. Jeg fandt nr. 313, 314, 316 og 317, men nr. 315 var ikke at se nogen steder. Ned i receptionen igen, hvor jeg sagde det som det var, og om jeg i samme forbindelse ikke måtte få et værelse, der lå nærmere elevatoren – jeg er næsten 80, og går ikke helt så godt mere. Jo, intet problem – jeg fik nr. 325 samt en grundig forklaring på hvor, det lå. I en sidegang, to trin ned. Nr. 325 fandt jeg godt nok, men også her var nummeret så godt gemt, at jeg nok ellers ikke ville have fundet det.
Værelset var så lille som overhovedet muligt, men skidt – jeg skulle bare overnatte. Der var intet garderobeskab – tøjet måtte hænge på de fire knage, der sad på væggen. Inden jeg åbnede kufferten ville jeg dog lige se på badeværelset, men der var intet lys. Jeg ledte og ledte efter en bryder, men der var ingen. Altså måtte jeg have fat i receptionen igen. Nummeret – 9 – stod på en påklistret etiket bag på telefonen, men med så små bogstaver, at jeg næsten ikke kunne læse det. Godt nok er jeg tudsegammel, men mine øjne fejler ellers intet. Nå, den venlige dame sagde, at der godt nok ikke var nogen afbryder – man skulle bare bevæge sig rundt derinde, så ville en sensor tænde for lyset. Det gjorde jeg så, men stadigt intet lys i badeværelset, og så ned i receptionen igen. Forelagt problemet sagde receptionisten, at det nok skyldtes, at det var lyst udenfor. Lyst udenfor!?! ”Vil det så sige, at man ikke kan komme i bad hvis der er lyst udenfor?”, spurgte jeg. ”Ja, siden du spørger.” var svaret.
Enden blev, at jeg fik nr. 333, der ikke kunne være nærmere elevatoren – den var dør-om-dør, så fint nok. Det var et pænt stort 2-sengs værelse, hvor alt fungerede perfekt. Jeg kom i bad og der var lys over det hele, men ak, hvor minimalistisk... Sort og gråt var de gennemgående farver, en anelse opblødt af en asiatisk-inspireret dekoration på den ene væg. Garderoben: et sortlakeret metalstativ, og ellers var der en god del metal at se rundt omkring. Ikke ligefrem hyggeligt, men sengen var helt fin og jeg sov aldeles pragtfuldt.
Morgenmaden fik man i ”Køkkenenet” i stueetagen. Man skulle ganske rigtigt gennem et køkken for at komme ind i restauranten. Men var værelserne minimalistiske, kan man i hvert fald ikke sige det samme om morgenmaden – den var fremragende! Lækker appelsinjuice, og masser af sprøstegt bacon (men rørægget virkede lidt ”kunstigt”). Masser af pålæg etc. etc. lækkert arrangeret.**** til den!
Kan man ellers finde ens værelse i de lange korridorer, og kan man holde til al den minimalisme, så er Grand Central et godt alternativ – men altså mindre egnet til flere dages ophold. Jeg bor der sådan set gerne igen og giver dem over-all ***, men så heller ikke mere.