På Avalon føler man sig forkælet!
Sikke et flot hotel. Rummelige, rene værelser med alt, man behøver, for et godt ophold. Tilmed bliver der på hotellet tænkt, handlet og informeret i forhold til miljø, bæredygtighed og økologi, hvilket - for mig - giver ekstra værdi.
Hotellet er perfekt beliggenhed et stenkast fra Kungsportspladsen, hvor størstedelen af sporvognslinjerne kommer forbi, så det bliver ikke lettere i forhold til offentlig transport. Men ellers byder området jo i sig selv også på masser af restauranter, oplevelser og shoppingmuligheder.
Og efter en dag, hvor man har gået meget, er det skønt at hoppe i spa-badet og nyde at opholde sig på værelset. Det føles næsten som at være hjemme! Senere kan man slænge sig i de dejlige senge og udvælge hvilken af de mange puder, man vil sove på. Og så sover man simpelthen så godt her.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vælger Avalon Hotel, som jeg på det varmeste kan anbefale.