Frederiksborg Slot med det Nationalhistoriske Museum hører til blandt de vigtigste historiske seværdigheder i Danmark.

Der hvor Frederiksborg Slot ligger, lå der oprindelig en herregård, Hillerødsholm, formentlig opført i 1200-tallet. Kong Frederik II købte denne herregård, nedrev den og opførte et nyt slot i årene fra 1560. Hans søn, Christian IV, opførte et nyt slot mellem 1600 og 1625, en prægtig bygning i nederlandsk renæssancestil. Her blev de danske konger kronet mellem 1671 og 1840.
I 1859 blev slottet næsten ødelagt af en stor ildebrand. Det meste af slotskirken blev heldigvis skånet for flammerne, og står derfor i høj grad intakt.

Slottet blev genopbygget for statslige midler og et bidrag fra Kong Frederik VII, men der blev også arrangeret en landsindsamling. Pengene strakte dog ikke til selve indretningen af slottet, og det blev bryggeren fra Carlsbergs, J.C. Jacobsen, der foreslog, at der skulle indrettes et nationalhistorisk museum, som han så ville betale for. Jacobsen forestillede sig en dansk pendant til Versailles ved Paris.
I 1882 åbnede en den første del af de fornemt restaurerede rum.

Besøget i det nationalhistoriske museum begynder allerede, når man nærmer sig slottet. Man kan komme ind fra Hillerød by eller fra den anden side af slottet, hvor man kan beundre den store sø omkring det og den bagved liggende have i barok stil, som blev renoveret i 1996.
Beundringsværdig er også slottets smukke arkitektur med de karakteristiske gavle.

Turen rundt i slottet begynder i selve slotskirken, der som nævnt i høj grad gik fri af flammerne i 1859.
Ødelagt blev dog Dronnings bedekammer, et lille rum ved siden af orglet bagerst i kirken, der før branden havde nederlandske malerier på væggene. Orglet blev også ødelagt, og tre brandmænd blev slået ihjel, da det brasede ned i kirken.
Maleren Carl Bloch (1834 – 1890) forsynede efter slottets genopbygning Dronningens bedekammer med en serie malerier der beskriver scener fra Kristi liv. Dejlige, romantiske og klare billeder, som dog ikke er så nemme at se. Der er ikke elektrisk lys i rummet, og de mørke hjørner står i kontrast til skrapt lys fra vinduet i rummet, der gør at nogle af billederne er overbelyste.
Men sådan er det her og næsten overalt i slottet, hvor man må klare sig med meget sparsom belysning, ganske som det var, da slottet blev opført.

Turen rundt i selve slottet præsenterer en række rum i de tre etager. Samlingen er kronologisk ordnet, og indeholder møbler, kunstindustri, historiske malerier og portrætmalerier.
Man kan lære en masse om Danmarks historie, men samlingen er ikke nogen fyldestgørende læring om emnet, dertil er den alt for ukomplet.
Samlingen af malerier indeholder portrætter af rigtig mange historisk og politisk vigtige personer, men mange andre og lige så vigtige mangler der portrætter af.
Desværre er det ikke overraskende, at langt de fleste portrætter er af mænd, der for det meste ser alvorlige ud og har travlt med at udstråle magt og handlekraft.
Når man går rundt og ser på alle disse alvorligt udseende mænd, bliver man lykkelig, når man ser et maleri af en kvinde, og der bringes en smule liv og menneskelighed ind i historien.

Kvaliteten af malerierne er naturligvis meget svingende. Der er mange jævnt gode malerier af adelige og politikere, men her og der er der lige pludselig malerier, der har det, som gør et portrætmaleri til et mesterværk, at den person der ses på maleriet brænder igennem med en særlig personlighed og næsten træder ud af maleriet.

Det kan næsten blive en sport at gå rundt i de mange rum og udpege sig de bedste malerier. Det gjorde jeg på mit seneste besøg på Frederiksborg Slot, og blandt mine favoritter, var der malerier af blandt andre den store franske portræt maler Hyacinthe Rigaud (1659 – 1743) og de nederlandske malere Jacob van Oost (1603 – 1671) og Gerrit van Honthorst (1592 – 1656).
Blandt samlingens bedste malerier hører naturligvis også en række portrætmalerier af danske Jens Juel (1745 – 1802), et berømt maleri fra Nørrevold i København af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1773 – 1853) og de store historiske værker af Carl Bloch og Otto Bache (1839 – 1927).

Er man kunstinteresseret, tiltager malerierne sig naturligvis en stor del af opmærksomheden, når man er gæst i dette vidunderlige museum. Men man skal ikke glemme at se på de mange smukke møbler og de mange artefakter. Også de dekorerede lofter og vægge, skal man lægge mærke til.
Slottets største rum, riddersalen, er en oplevelse helt for sig selv!

I slottets øverste etage udstilles en række portrætter af politikere og kunstnere fra sidst i 1800-tallet og frem til vore dage. Her er der blandt andet portrætter af danske komponister, malere og forfattere. Blandt de kunstnere hvis værker kan i ses i denne del af museet er Peder Severin Krøyer, Vilhelm Hammershøi, Michael Ancher, Kristian Zahrtmann, Erik Henningsen, Henry Heerup og Anne Marie Telmányi.

Det nationalhistoriske Museum kan man besøge på flere måder. Man kan i løbet af en times tid gå gennem de mange rum og beundre deres skønhed, men man kan også fordybe sig i historien og bruge mange timer på at se malerierne og de udstillede kunstgenstande.