Fik ved ankomst anvist en spiseplads ved lav loungesofa og bord - spurgte ejeren om det kunne være rigtigt når vi havde bestilt bord og fik beskeden "det er 400 andre der har prøvet, så det er også godt nok til jer" - så var stilen ligesom lagt. En Sankthansaften var der ikke andre alternativer i midtbyen, så vi blev siddende og ventede på at få menukortet så vi kunne bestille.
Menukortet kom så 45 min. senere hvor vi bestilte 1 fl. vin, vand, en forret og så hovedretten - lige med den kommentar, at de 2 første rette jeg valgte ikke kunne laves. Altså hele cafeen var booket og menukortet er temmelig smalt, så det kan ikke komme som en overraskelse, at der skal være tilstrækkelig med råvarer på køl. Men det endte med at jeg valgte en tatar. Drikkelsen kom efter nogen tid men ikke forretten. Hovedretten kom så mere end 2 timer efter vi havde sat os, forretten var ikke at finde nogen steder. Hvordan kan det tage at lave tatar når alt kommer fra et køleskab og hvad laver ansjoser på en tallerken med tatar?
Men hvad så med nabobordet? - de var allerede bænket før vi kom og fik på et tidspunkt serveret 2 forretter - de havde ventet i rigtig lang tid så de blev mere en alm. overrasket, da personalet kom og spurgte om de havde smagt på retten - "ikke endnu" svarede de, hvorefter personale sagde, at det desværre ikke var til deres bord og så tog de tallerknerne med til et andet bord.
Det var ærligt talt en meget, meget skuffende oplevelse - det eneste positive var en dejlig fl. vin.
Hvorfor? - hvordan kan det være at ejeren bliver ved med at tage kunder ind når køkkenet og øvrigt personale er fuldstændig på glatis. Eneste forklaring som jeg ser det er, at Café Kik' på alle måder er en turistfælde med god udsigt.