Jeg, min mand og 2 venner besøgte La Rocca i dag til frokost, og fik serveret 4 lækre italienske retter, startende med kæmpe rejer i dressing, tomat med skøn mozarella og tynde kalveskiver med tunsauce og kapers - hertil sprøde, hjemmebagte kuvertbrød. Herefter pasta med laks - i en lækker og meget smagfuld sauce, og hovedretten bestod af den møreste kalvesteak, med bagt 'kartoffel-kage', svampesauce og forskellige fine grøntsager med godt 'bid'. Desserten bestod af én af de absolut bedste chokolademousse-kager jeg til dato har smagt. Vi valgte stedets vin-menu, anbefalet af den dygtige tjener - og både hvidvinen, rødvinen og dessertvinen var virkelig dejlige, og passede perfekt til maden. Portionerne var rigelige og smukt anrettet. Jeg kommer gerne igen, og vil også anbefale andre at lægge vejen forbi til et godt måltid mad.