Hold dig fra Dej! Denne "restaurant" har den mest afsindigt ringe service jeg nogensinde har oplevet!!
Lad mig kort opsummere hvor uduelig deres betjening er:
-Ved ankomst var vores (reserverede!) bord ikke klar, det skulle først stilles op
-Vi ventede lang tid på at få menukort... hov nånej, det var kun kort på drikkevarer. For at få en menuen skal man med sin smartphone scanne en QR-kode. Hvad gør folk uden smartphone? Eller som én i vores selskab, der efterspurgte et fysisk kort, fordi hun havde svært ved at se den lille skrift på telefonen
-Vi måtte vifte med arme og ben for at få den fuldstændigt ligegyldige og uopmærksomme "tjener" (en bare gennemsnitlig tjener burde kunne levere et minimum af service, hvilket dette individ ikke kunne)
-Så blev der taget bestilling.. Men kun til pizza. Derefter blev der taget til drikkevarer
-Efter ca 40 minutter fik vi langt om længe vores pizza (helt ærligt.. det burde ikke tage meget mere end 15 min.)
-En person stod og råbte op i den ene ende af bordet for at vi kunne balancere pizzaerne ned i den anden ende af bordet, hvor vi ikke kunne høre, hvad der blev sagt. En enkelt pizza måtte vi spørge efter, fordi den åbenbart stadig stod i køkkenet..
-Så kom vores kom vin, sodavand osv. Selvom tjeneren selv havde taget bestillingen, så var det vist for meget at forlange, at han kunne huske, hvem der havde bestilt hvad. Og han havde glemt en.
-Men hov!.. vi havde også bestilt postevand.. Så kom der nogle flasker vand.. Men ingen glas at hælde op i. Det måtte vi bede om.
-Ved betaling havde de blandet vores regning sammen med flere andre. Det skulle diskuteres, og deres håbløse medarbejdere kunne ikke finde ud af at udrede trådene, så vi måtte gengive, hvad hvem havde fået, så vi ikke skulle betale for andre menneskers mad.
-Vi endte desuden med at betale de flasker vand, som egentlig burde have været gratis, med det andet vi bestilte. vi havde på dette tidspunkt opgivet..
Under hele måltidet bragede irriterende og højlydt umchi-umchi musik ud, direkte fra Spotify.. hvor de ikke havde betalt for brugen, så der var også lidt reklamer engang imellem.
Denne "restaurant" (det kan man dårligt kalde det, når betjeningen har dette niveau) er gennemsyret af dårlig logistik og totalt ligegyldig service. Det er den mest rædsomme service-oplevelse jeg har oplevet.
En tjenerrobot i et lyddødt rum havde været at foretrække, frem for den uduelighed, som vi oplevede.
Efter den rædsomme oplevelse var vi flere der var enige om, at vi skulle være vendt om i døren ved ankomsten.. Du kan stadig nå det! Hold dig væk og slik på en tilfældig lygtepæl eller tøm en skraldespand.
Jeg er stadig rasende over den voldsomt dårlige oplevelse flere døgn efter.