Jeg har boet på Ocean 1 nat i juli 2013 sammen med min familie (kone + datter på 2 år). Vi boede på hotellet ifm. en udlandsrejse, der udgik fra Cph airport.
Det gode først: Ocean ligger tæt på lufthavnen, stranden og det nye akvarium "Den blå planet", så placeringsmæssigt er der ingenting at klage over til en dag med aktiviteter inden man flyver på ferie.
Vi havde valgt Ocean fremfor andre alternativer i samme prisklasse (Hilton og Radisson), da vi havde indtrykket af, at stemningen ville være hyggeligere, nærmest familiær, og mere indbydende for en børnefamilie end de store kæder. Derudover var vi blevet lovet hotellets eneste værelse med altan, hvilket gjorde det meget attraktivt, da forældrene ville kunne nyde aftenen ude, mens vores datter sov. Da vi ankom fik vi at vide, at hotellets ejer havde givet værelset til en anden - til trods for at selvsamme ejer skriftligt havde lovet det til os - og at der intet var at gøre. Vi fik istedet et andet værelse med besked om, at dette i virkeligheden var dyrerere, da der var en sovesofa - ikke noget vi umiddelbart havde behov for!
Betjeningen var hjælpeløs og en slet ikke den varme, venlige modtagelse vi havde regnet med. Vi rejser en del og er til langt færre penge vant til meget bedre og mere professionel service.
receptionisten indvilligede dog i at servere vores morgenmad før den proklamerede start kl. 7 (vi skulle nå et fly). Det var dejligt og det satte vi pris på. Morgenmaden var med et pænt ord jævn grænsende til ringe - tørt brød, lidt frugt og noget yoghurt, man selv skulle finde i køleskabet.
Jeg kan på ingen måde anbefale Ocean - vi kommer i hvert fald aldrig til at bo der igen. Stedet får to stjerner pga, placering og fleksibilitet ift. morgenmad, men pris og kvalitet er ikke i nærheden af at hænge sammen - og derudover er brudte løfter ikke nogen god måde at starte ferien på!