"Store forventninger", titlen på Dickens berømte roman, kunne også være en overskrift. Men forventningerne blev ikke opfyldt til fulde. Gro Spiseri ligger midt i tagfarmen, hvor foreningen ØsterGRO dyrker økologiske grøntsager, holder høns og passer bistader. Lugning er åbenbart ikke foreningens spidskompetence, for tagfarmen minder mere om en kolonihave, hvor ejerne har tabt lysten til at vedligeholde den. Drivhuset, hvor Gro Spiseri bænker gæsterne ved langbordet (hvor man sidder meget tæt), giver også indtryk af manglende interesse for planternes ve og vel. Tomatplanternes pletvise gule blade signalerer i hvert fald mangel på grønne fingre. Man sidder tæt, og jeg fik mindelser om et kollegiekøkken eller barndommens lejrskole med umage tallerkener og blikbestik. Forløbet blev godt introduceret af den venlige engelske vært, der fortalte om fokus på genbrug, hvilket også blev afspejlet af de skårede skåle, som min forret og dessert blev serveret i. Efter en vis ventetid kom første ret på bordet bestående af en velsmagende tomatconsommé. Næste ret lod også vente på sig, men viste sig at være ventetiden værd (bortset fra et enkelt stykke sejt blæksprutte - muligvis fordi den var skåret forkert ud). Efter endnu en undskyldning for ventetiden kom desserten på bordet, og den viste sig at være ganske velkomponeret. Konklusionen er, at maden er ganske velsmagende, men retterne er meget små. Eksemplificeret ved forretten, som mere havde karakter af en appetizer. Ventetiden mellem retterne er lidt påfaldende, når antallet af gæster er begrænset til 24 forudbestillinger. Trods velsmag trækker forholdet mellem den meget høje pris og retternes størrelse, omgivelserne og ventetiden og lejlighedsvise sjuskede anretninger ned, så det kan ikke blive mere end karakteren 3 fra mig.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.