Vi har tilbragt seks dage her og været meget tilfredse. Pladsen er lille og meget overskuelig, sådan en, hvor børnene trygt kan løbe op på legepladsen selv. Legepladsen er i øvrigt som resten af pladsen, relativt lille men stor nok og velholdt.
Hytten med eget bad, som vi boede i var fin og ren og havde det fornødne køkkenudstyr. Dejligt at her var karklud, viskestykke, opvaskesæbe og opvaskebørst. Vi havde bestilt med linned, som også var fint og rent.
Fælles bygninger og fælles arealer var også rene og pæne.
Det lille ishus har også andre mere eller mindre basale købmandsvarer og vi bestilte godt morgenbrød der hver morgen.
Ejerne og alle der arbejdede på pladsen var super søde og imødekommende.
Jeg vil til enhver tid anbefale pladsen til andre, der gerne vil på disse kanter.