3 voksne og 2 mindre børn havde 2 værelser med dør imellem og den dejlige udsigt til vandet en enkelt nat.
God plads - og store badeværelser, men der mangler hylder og lign til at sætte sine toiletsager på. Til prisen kunne vi godt ønske os, at inventar og farver blev opdateret og lidt mere "stiligt" og udtrykket mere nutidigt.
Den store fælles terrasse mangler i den grad hygge i form af planter, parasoler og f.eks. inddeling i mindre grupper samt loungemøbler.
Morgenmaden var i det store hele ok, men pandekager tørre og hårde i kanten og appelsin juicen mærkelig vandet og tynd og smagte overhovedet(!) ikke af noget som helst. Der var megen trængsel og kø til det hele.
Personalet imødekommende, men forstod ikke dansk (og heller ikke ret godt engelsk) og vi måtte opgive at få lov at låne mikroovn el lign til at koge grød til baby pga sprogbarrierer.
På plussiden den skønne udsigt og beliggenhed og der var rent og pænt!