Havde besøgt restauranten før for flere år siden og havde set frem til en god oplevelse. Og det blev det ikke. Suppen var tilsat and, hvor flere stykker smagte dårligt. Hovedretten bestod af 1 spiseskefuld grønt, en skive løg, noget sauce samt en klump grisekød, der var fyldt med fedt, så hovedparten af kødet lå urørt tilbage på tallerkenen. De to glas vine, som vi fik i vinmenuen, var middelmådige, og det tredie glas til desserten, fik vi slet ikke serveret. En hos os, som ikke fik vin, fik ikke mulighed for at bestille ekstra drikkevarer, så vi spiste os igennem dessert uden drikkevarer. Vi var placeret lige inden for døren og havde alle, der skulle ind og ud af restauranten, stående tæt på/rundt om bordet, mens vi spiste. Oplevelsen blev krydret med udsigt til et meget travlt lyskryds lige udenfor vinduet. En stressende og meget lidt hyggelig oplevelse. Personalet virkede uengageret og travle, så vi spiste på 1,5 t og forlod restauranten lettet for 1.500 kr. for tre personer efter det, der var den dårligste spiseoplevelse, som vi har haft i Odense, nogensinde.