På vej fra Sjælland til Fyn juleaftensdag klokken halv et gjorde vi stop ved Monarch Nyborg for at få en bid brød.
Her ved frokosttid, hvor cafeteriaet jo åbenlyst må forvente en del gæster pga. juletrafikken over Storebælt, lå der et par æggemadder, et stykke med roastbeef og en fiskefilet og gloede på hinanden i en ellers ganske tom kølemontre.
Vi kommenterede det manglende udvalg og henviste til reklameskiltet udenfor, som viste diverse smørrebrød - bl.a. med kartofler, som var det, vi var ude efter. Svaret lød, at kartoffelmadder kom der ikke flere af.
Pølserne var også udsolgt og tilbage var lidt færdigproduceret sandwich og en enkelt panini i ‘servicepointen’ ved indgangen.
Læg her til, at man har formået at gøre cafeteriaets indretning så uinspirerende, at stedet mest af alt ligner kantinen på en fabrik i 70’erne - og at toiletterne er møgbeskidte - så har du grunden til, at du bare skal køre videre og gøre dit stop et andet sted.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.