Kongebrogården har en fantastisk beliggenhed lige ned til Lillebælt, ved skov og alligevel tæt på byen. Værelset var fint, men bar præg af at de fleste gæster er kursister på eneværelser, kun 1 stol og kun knage til 1 håndklæde på badeværelset. Burde nok ikke annonceres som dobbeltværelse.
Vi spiste den første aften på Dannebro, hotellets gourmet restaurant. Det var helt i top og til en rimelig pris. Den anden aften spiste vi så på Kongebro, hotellets almindelige restaurant, det var lidt en skuffelse. Der var megen støj og det var betænkeligt at restauranten brød Covid-19 reglerne ved at have et selskab på 15 personer, godt nok fordelt ved flere borde men stadig et samlet selskab.
Generelt virkede det som om der var mindre fokus på Covid-19 reglerne her end på andre hoteller jeg har boet på, hvor andre har hånddesinfektion ved indgangen, så er det på Kongebrogården noget man skal finde på skranken i receptionen.
Beliggenheden kunne være en grund til at komme igen, men ikke før Covid-19 pandemien er overstået.