Vi havde tilfældigt hørt om stedet, som blev rost i store vendinger, og vi blev ikke skuffet. Konceptet er fast menu bestående af 9 retter inkl. vin og vand ad libitum til 40 EUR pr person. Vi fik en rigtig god og venlig betjening i en hyggelig atmosfære. De mange forskellige, lækre retter kom ind og blev præsenteret i en rækkefølge, hvor der også var tid til, at vi indimellem kunne holde en pause og dem der skulle ryge kunne få klaret det. Man skal være godt sulten, og man skal helt klart være til fisk. Hvis man er det, så går man ikke forgæves, og man smager noget, man næsten helt sikkert ikke har fået før. Husk at bestille bord.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.