Basilikaen blev grundlagt helt tilbage i 350 men efter et jordskælv i 1348 blev den gennemrestaureret. Senere tilbygninger/ombygninger er i højbarok stil.
Den er ganske pudsig ved at have en facade, som falder i med husrækken, mens den faktisk er langt flottere på bagsiden. Der vil sædvanligvis være kø for at komme ind ligesom der er kontrol ved indgangen.
Den udgør en af de 4 vigtigste kirker og er ligesom Peters-kirken nærmest en begravelsesplads for paver.
Basilikaen er uhyre flot og smukt dekoreret og fremtræder meget harmonisk.
De pavelige begravelseskapeller kan man vel tage som udtryk for, at paver skal have en overdådig kongelig begravelse. Der er uden tvivl brugt store rigdomme her.
Af Rom´s ca. 900 kirker er denne en, som man bør se.