Villa Brinkly
“På Villa Brinkly er vi ikke som de andre. Noget vi er stolte af. Et ophold hos os, må gerne føles lidt, som om tiden står stille”
Og ja måske har tiden faktisk stået stille og man har glemt at følge op på de fine ord.
Vi havde bestilt en overnatning, da vi blev meget charmeret af omtalen af Villa Brinkly. Så det var med gode forventninger vi drog af sted. Dog må jeg sige at vi blev ret skuffede.
Da vi ankommer og går ind i receptionen, er der en eller anden form for møde - vi tror det er ejeren der hold møde med nogle gæster - men vi ved det faktisk ikke. Vi følte lidt vi kom til ulejlighed. Jeg ville forvente, at man hvis man holder møde og ikke vil forstyrres, så sidder man ikke i receptionen. Og hvis man sidder der, må man som minimum afbryde sit møde og byde nye gæster velkommen. Så nej starten var ikke den bedste.
Under vores besøg ville vi meget gerne se lidt tv og bruge nettet - desværre var der ingen af delene der virkede specielt godt, og da vi spurgte den unge pige der var til stede, var hendes venlige svar, at hun ville bede ejer se på det og vende tilbage -vi fik dog aldrig svar på hverken spørgsmål om netadgang eller tv. Så hvis der skal være et tv på værelset, så sørg for at der er adgang til alle kanaler, ellers fjern det, og når man tilbyder wifi adgang, så sørg for at den faktisk virker.
Hele stedet virker nedslidt og lidt rodet. Uden sjæl og personlighed. Virkelig rigtig ærgerligt, da det er noget helt andet man ud fra beskrivelsen forventer, nemlig et hyggeligt badehotel med sjæl og personlighed.
Dog var vores værelse skønt, og med en dejlig udsigt mod vandet - det tæller helt klart på plus siden, at kunne sidde på en lille terrasse og have hav kig.
Hvis prisen så havde være en anden ville det have været ok, men 1950 for en overnatning med morgenmad er alt alt for dyrt i forhold til hvad man får. Morgenmaden er så almindelig, som den næste kan være - en del bakeoff brød, et kogt æg, lidt pålæg og et par skiver melon.
Hvis man vil overnatte her, så skru forventningen helt ned, så bliver du måske glædelig