Min veninde og jeg valgte at spise frokost på Hellerup Sejlklub efter en anbefaling fra en ekspedient på Kano & Kajakbutikken i Søborg. I forvejen havde jeg fået stedet anbefalet af en af mine veninder, som bor i Hellerup, så, nu måtte den prøves ;)
Og det var den lækreste og mest vellykkede frokost, som vi indtog på restaurantens terrasse i dejlig sensommer-solskin og med en fantastisk udsigt.
Vi fik begge to stykker mad, med paneret stegt rødspætte og hjemmelavet hønsesalat. Det var vitterligt den lækreste rødspætte jeg nogensinde har smagt. Hønsesalaten var også lækker, dog kunne man have ønsket sig et lidt "mindre højtbelagt" stykke :) Her var kvaliteten i top og kvantiteten blev lidt overvældende. (sagt fra to DAMER - herrer har måske en anden opfattelse).
Dertil Thoureau-vand og til sidst kaffe. Ingen dessert - det var der desværre ikke plads til!!.... :(
Servitricerne var meget venlige og opmærksomme og svarede beredvilligt på vores spørgsmål - også når det drejede sig om udsigten ;)
Vi kommer helt klart tilbage! næste gang til kaffe og kage, som der ikke var plads til denne gang ;)